Danmark fremstilles ofte af energibranchen og danske politikere som et grønt foregangsland og et lysende grønt fyrtårn. Klimarådets seneste rapport om biomasse har tydeliggjort, at Danmark på energiområdet desværre er alt andet end et eksempel til efterfølgelse.

Den danske model for biomasse er dog langt fra eksemplarisk eller bæredygtig.

Det kan overraske nogen, for der tales og skrives i Danmark usandsynligt meget om vores førerposition inden for vindenergi. En nyligt udgivet rapport fra Verdens Skove om biomasse fortæller også en mere nedslående historie om den “grønne” danske omstilling.

Den største vedvarende er skoven

Den største «vedvarende» energikilde i Danmark er nemlig ikke vinden eller solen, men skoven. Fast biomasse især i form af træpiller og flis udgør nu over 15 procent af energiforbruget i Danmark. Vel at mærke, det samlede danske energiforbrug, ikke kun elektriciteten.

For eksempel voksede det danske forbrug af træpiller med 754 procent fra 2000 til 2016, og 94 procent var i 2016 importeret. Vores forbrug af træpiller er nu verdens højeste per indbygger, og kun Storbritannien importerer flere træpiller end os på verdensplan. Hertil kommer vores stærkt stigende forbrug af flis.

Verdens Skove afviser ikke, at biomasse kan være et supplement til andre energikilder, hvis der eksempelvis bruges restprodukter fra møbelindustrien.

Den danske model for biomasse er dog langt fra eksemplarisk eller bæredygtig. At brænde store mængder træ medfører et betragteligt udslip af CO2 på et tidspunkt, hvor vores klima nærmer sig et afgørende "tipping point".

Biomasse er ikke CO2-neutral

Selvom der er store variationer, vil brændværdien ved træ ofte være ringere end fossile brændsler, blandt andet på grund af det høje vandindhold i træflis. Som Klimarådet også har påpeget, så er det en sandhed med store modifikationer, når biomasse af det officielle Danmark automatisk betegnes som CO2-neutral.

Udfordringerne standser dog ikke her.

Sammenlignet med andre energikilder kræver det usædvanligt store landarealer at producere biomasse. Hvis produktion af biomasse ikke er ansvarlig – og det mangler der garantier for i energisektorens brancheaftale – vil det presse skovens dyre- og planteliv. Vi risikerer også at biodivers naturskov omdannes til artsfattige, monokulturelle energiplantager, og at stridigheder om jordrettigheder blusser op i fattigere lande.

Som om det ikke er nok, har regeringen travlt med at eksportere den danske energimodel til resten af verden. Perspektiverne ved, at lande som Kina eller Indien går over til at fyre med biomasse på samme måde som Danmark, er intet mindre end skræmmende.

Det kan derfor ikke gå stærkt nok med en reel grøn omstilling, hvor vi får vores energi fra solen og vinden, ikke fra skoven. Indtil dette sker, må vi sikre os at vi bruger biomasse, der ikke belaster skovnaturen.