01 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Budget i København – ingen stor jubel

Blogs

Anne Mette Omø Carlsen
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten
Medlem af Socialudvalget. Bor på Nørrebro.
Blogindlæg af Anne Mette Omø Carlsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 14. september, 2016, 22:18:50

Budget i København – ingen stor jubel

Der er fine indsatser i Københavns budget for 2017 blandt andet i forhold til psykiatrien. Men overordnet set er der ikke tale om en stor sejr. Det handler mest om at lukke huller.

Tirsdag indgik alle partier og løsgænger budgetforlig i København. Budgettet skal ses i lyset af, at København vokser med 1000 nye borgere om måneden, som betyder et stort pres på bygninger, veje, skoler, daginstitutioner og de sociale indsatser.

Det skal ikke ses som den store sejr, men blot som en måde at lukke huller.

Samtidig lægger både aftalen om kommunerne økonomi og regeringens 2025-plan op til yderligere stramme rammer for de kommunale serviceudgifter de kommende mange år frem. København står her med en stor udfordring med stigende udgifter til børn og ældre. 

Er der sparet 300 millioner som tidligere planlagt i Købehavn? 

Ja og nej…København har igennem mange år haft en effektiviseringsstrategi, hvor hver forvaltning finder penge internt gennem omprioritering. Samlet giver det omkring 300 millioner kroner.

Kampen står så om at få de penge ført tilbage til områderne, her foregår den politiske kamp hvert år. De borgerlige ønsker skattelettelser eller afgiftslettelser,

Enhedslisten kæmper for en anden fordeling primært til velfærdsområderne. Så ja, der er fjernet 300 millioner, men vurderingen fra Enhedslisten for at gå med i budgettet er, at de er ført tilbage til de rette områder eller kompenseret med nye tiltag. Så nej, der er ikke direkte fjernet 300 millioner. 

Indholdet og udfordringerne 

At serviceniveauet så alligevel bliver ved at falde skyldes regeringens stramme økonomiske rammer og flere og flere pålæg om indsatser uden at tilføre de nødvendige penge.

På dette års budget er der brugt mange millioner på de såkaldte Need To indsatser – det gælder blandt andet på sundheds- og socialområdet, hvor ændret lovgivning for eksempel forpligter kommunerne til en anden rehabilitering af hjerneskadede borgere. En lovgivning, som kommunerne er underlagt og derfor må finde penge til inden for eget budget. Her blev afsat næsten 28 millioner.

Det samme gør sig gældende på beskæftigelsesområdet, hvor ændret lovgivning i forhold til dagpengemodtagere, merudgifter til ressourceforløb og ny lovgivning om lægeerklæringer, koster kommunen over 10 millioner kroner. 

En anden stor post på budgettet i år er psykiatrien. Efter at en medarbejder blev dræbt på bostedet Lindegården har Arbejdstilsynet givet flere påbud. Det betyder, at 23 af de farligste borgere skal flyttes til andre bosteder.

En opgave som København må løfte for de ansattes og borgerens skyld, men som i bund og grund burde være en national opgave, og som regeringen og regionerne også skal være med til at løfte.

Vigtig protest

I alt flytter København 35 farlige borgere og bruger hermed over 100 millioner ekstra over de næste fire år på psykiatrien. 

Herudover bruges der penge på børnehaver i det mest udsatte områder af byen, bedre cykelforhold, offentlige toiletter, sikre skoleveje, renovering af 10 af byens skoler, indsats mod social dumping og en beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken.

Det er alt sammen fine indsatser, som vi kan støtte, men det skal også ses i lyset af en by, der vokser med 1000 borgere om måneden og en regering, der igen og igen strammer grebet om kommunerne. 30 millioner kroner til børnehaver eller yderligere midler til handicapområdet skal ikke ses som den store sejr, men blot som en måde at lukke huller.

Netop derfor er demonstrationen den 15. september på Rådhuspladsen under parolen: Nej til kommunale og regionale millionbesparelser og massefyringer, så vigtig!