Lige nu er der stort fokus på problemerne i den danske svineproduktion. Svenskerne boykotter, og i Danmark er bekymringerne for branchens enorme forbrug af antibiotika atter en gang kommet på dagsordenen i forbindelse med, at det er blevet offentligt kendt, at MRSA-bakterien findes i så godt som alle danske svinebesætninger.

Desværre er det lykkedes landbruget at skaffe politisk opbakning til ikke blot status quo, men endda øget svineproduktion i Danmark. 

Tilstedeværelsen af denne multiresistente bakterie har landbruget og myndighederne ellers holdt hemmeligt i flere år, samtidig med at bakterien har bredt sig nærmest eksplosivt både i landbruget og ude i befolkningen. 

Og hvad er så landbrugets svar? Det er såmænd den tilbagevendende sang om, at "hvis vi ikke gør det, så vil produktionen bare flytte til Ukraine, og der er alting værre", og at "den danske svineproduktion er noget af det mest klimavenlige, man kan tænke sig". Og for øvrigt lider svenskerne under en romantisk forestilling, når de kræver, at svin skal behandles med bare et minimum af anstændighed!

Et ineffektivt landbrug

Der er ellers al mulig grund til at tænke i nye baner for fremtidens landbrug, taget i betragtning at den nuværende praksis med en kæmpe animalsk produktion er meget ineffektiv i forhold til dét, der burde være selve meningen med landbruget, nemlig at skaffe sund og tilstrækkelig mad til klodens befolkning.

Globalt er efterspørgslen på kød stigende især i den voksende middelklasse. Hvis den nuværende tendens fortsætter, forventes det globale kødforbrug at være fordoblet inden 2050. Det vil uvægerligt afstedkomme alvorlige problemer for den globale fødevareforsyning og for natur og klima, da produktionen af foder til den animalske produktion fortrænger både eksisterende landbrugsjord og naturlige græs- og skovarealer. 

FN’s Miljøprogram (UNEP) rapporterede i 2010, at mere end halvdelen af verdens landbrugsafgrøder bruges til foderproduktion (i Danmark er det 80 procent), og at landbruget giver anledning til 19 procent af den globale udledning af drivhusgasser. 

Det er en ond cirkel, hvor den voksende husdyrproduktion bidrager til at forværre klimaforandringerne. Og klimaforandringer virker tilbage på vilkårene for landbrugsproduktionen, som rammes af længere tørkeperioder og voldsommere regnskyl.

Den enkle og effektive løsning afvises

Behovet for en ændret kostsammensætning diskuteres derfor seriøst i mange lande i den vestlige verden og på globalt plan. Flere forskere peger på, at kostomlægning vil være en nærliggende og effektiv måde at begrænse både klimaforandringerne og samtidig bekæmpe fejlernæring. 

Det er dog ikke de visioner dansk landbrug arbejder på at virkeliggøre. Tværtimod er intentionen fortsat at beslaglægge lokalbefolkningers landbrugsjord i Sydamerika for kunne sælge kød og andre animalske produkter til de velnærede, selv om næsten én milliard mennesker verden over må gå sultne i seng. 

Desværre er det lykkedes landbruget at skaffe politisk opbakning til ikke blot status quo, men endda øget svineproduktion i Danmark. Med "Aftale om Vækstplan for Fødevarer" er landbrugets urimelige fortrinsstilling sanktioneret af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Alt sammen for at skabe vækst og arbejdspladser – noget der er kommet til at klinge meget hult, når man ser, at svinebønderne nu truer med at lukke deres slagteri på Bornholm, selv om det giver overskud.