Alt peger på behovet for at reparere de naturlige økosystemer og muldjorden. Hvis vi skal løse de nuværende kriser, så skal vores forbrug af mad og andre plantebaserede produkter derfor ændres fundamentalt. 

Vores handlingsplan er et opgør med den store, industrialiseret husdyrproduktion, der lige nu lægger beslag på størstedelen af den danske jord. 

Jeg har stjålet overskriften fra titlen på et radioprogram på Danmarks Radio “At reparere verden med musik” med oboisten Henrik Goldschmidt. Det blev sendt torsdag morgen på P1 – en velvalgt og opløftende genudsendelse fra 2017, der kan give inspiration til, hvad mennesker kan udrette i en brændende verden.

Også en anden dansker skiller sig ud, nemlig den øverste chef fra FN’s miljøprogram Inger Andersen. Hun må være den højest placerede dansker overhovedet, men alligevel hører vi ikke så meget om hende i danske medier. Jeg tror Globalnyt og Kristeligt Dagblad er de eneste, der har omtalt hendes udtalelser i forbindelse med den nuværende pandemi. 

Covid-19, de vilde dyr og klimakrisen

I slutningen af marts kom hun med en klar advarsel i The Guardian om, at der er en sammenhæng mellem udbruddet af Covid-19 og den måde, menneskeheden begrænser levestederne for de vilde dyr.

Vores konstante pres på de naturlige økosystemer giver de bedste muligheder for, at der overføres sygdomsfremkaldende organismer fra både vilde dyr og husdyr til mennesker. 

Inger Andersen mener, at vores langsigtede svar på krisen nødvendigvis må være at genoprette økosystemer og biodiversitet. 

Hun kæder endvidere virusudbruddet sammen med klimakrisen, de gentagne varmerekorder, skovbrande og de værste græshoppeplager i 70 år – og konkluderer, at naturen sender os budskab om, at hvis vi ikke tager udfordringen om at passe på kloden op, så er det et tegn på, at vi ikke vil passe på os selv. 

NOAH's handlingsplan

Uden at være opmærksom på det, har vi på en måde også kædet alle disse kriser sammen i NOAH, da vi for nylig udgav vores “Klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land”. 

Vores arbejde med planen fandt sted, før Inger Andersen – understøttet af en række forskere – kom med sin advarsel. 

Med andre ord, pandemien var ikke en del af vores baggrundsviden. Men vi adresserer de kriser, Inger Andersen nævner: klimakrisen, biodiversitetskrisen og indskrænkningen af pladsen til det vilde dyre- og planteliv. 

Vores handlingsplan peger på nødvendigheden af at genskabe jordens kulstoflager og mulighederne for, at det kan lade sig gøre. 

Vi skal og kan tilbagebetale vores gæld til Jorden, som vi igennem århundreder har udpint for organisk materiale. 

Et nyt studie fra Nature peger på det enorme potentiale, vi har, for at modvirke klimforandringerne, hvis vi på globalt plan forstår at genopbygge Jordens kulstoflager. 

Vi peger på, hvordan Danmark kan påtage sig sin del af ansvaret – herunder ved at ophøre med den skadelige import af soja og ved at udfase afbrænding af biomasse til energi. 

Vi sætter også et kritisk fokus på forestillingen om, at vi kan erstatte alle mulige plastmaterialer med plantebaserede materialer. 

Tilgodeser både klima og biodiversitet

Vores anbefalinger tilgodeser både klima og biodiversitet og handler om genetablering af både vådområder, enge og skove kombineret med et regenerativt jord- og skovbrug. 

Vi præsenterer blandt andet to fødevarescenarier, hvor kosten helt overvejende er lokalt produceret, og hvor både emissioner, miljøbelastning og arealanvendelse er minimeret. 

Begge scenarier er baseret på økologisk jordbrug. Den animalske produktion er reduceret til husdyr, der afgræsser naturlige engarealer samt biprodukter fra jordbruget og forarbejdningsprocesserne. I det ene scenarie afgræsses også det kløvergræs, der indgår i et økologisk sædskifte.

Vores handlingsplan er således et opgør med den store, industrialiseret husdyrproduktion, der lige nu lægger beslag på størstedelen af den danske jord. 

Og vores anbefalinger går også i stik modsat retning at de anbefalinger, klimaminister Dan Jørgensen har modtaget fra “Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren”, hvor det helt overvejende fokus er på at fastholde den store animalske produktion. 

Det betyder blandt andet, at partnerskabet ikke for alvor tager fat om de overordnede problemstillinger: Behovet for at give plads til de naturlige økosystemer og behovet for at genopbygge muldjorden kombineret med behovet for at sikre mad og andre ressourcer til hele klodens befolkning på en indsigtsfuld og nænsom måde.