Alle kampagner for en omstilling til et energisystem baseret på 100  procent vedvarende energi risikerer at gøre mere skade end gavn, så længe det ikke præciseres, at biomasse ikke er en vedvarende energikilde. Det er på tide, at de store danske miljøorganisationer træder frem og erkender, at deres hidtidige støtte til bioenergi må trækkes tilbage. 

Bæredygtig biomasse’ er og bliver en anakronisme, når selve størrelsesordenen er ubæredygtig.

Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Verdens Skove og Verdensnaturfonden udsendte så sent som i december 2014 en fælles pressemeddelelse, hvor de udtrykte støtte til “omstilling af de eksisterende centrale kraftvarmeværker fra kul til biomasse som led i udfasningen af fossile brændsler fra den danske energiforsyning.”

Dog med visse forbehold, idet organisationerne ved samme lejlighed understregede, at ”biomasse er en begrænset ressource, der skal anvendes med omtanke til erstatning af kul i en overgangsperiode, og at det er helt afgørende, at den kommer fra skove med bæredygtig skovdrift.”

Disse forbehold er dog fuldstændig indholdsløse, når man holder in mente, at den danske omstilling i stor skala af kraftvarmeværkerne indgår i global kontekst, hvor forbruget af træ allerede er hinsides bæredygtighed. Og det er bemærkelsesværdigt, at de nævnte organisationer ikke føler sig kaldet til at lægge begrænsninger i forhold til de mængder, der skal anvendes, når de eksisterende værker skal omstilles, selv om organisationerne anerkender, at biomasse er en begrænset ressource. 

Ligeledes må kampen mod pensionsselskabernes investeringer i fossil energi modereres, således at den også omfatter bioenergi. Det er ikke tilstrækkeligt, at Klimabevægelsen med kampagnen ‛AnsvarligFremtid’ forsøger at få pensionsselskaberne til at trække sig ud af investeringer i fossil energi.

Det vi ser nu er nemlig, at pensionsselskaber har taget opfordringen til sig og promoverer sig på en ’grøn’ investeringsprofil, med investeringer i såkaldt ‛vedvarende energikilder’. Store pensionskasser som PensionDanmark og PKA samt mindre pensionskasser som Lægernes, Lærernes, Pædagogernes, Juristernes, Økonomernes og Ingeniørernes Pensionskasser investerer alle i opførelsen af biomassebaserede kraftvarmeværker. Man må formode, at de gør det i en god tro på, at de derved investerer ansvarligt.

Investeringerne sker især udenfor Danmarks grænser og ofte i samarbejde med Den danske kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Ifølge eget udsagn tager CIP “afsæt i en særlig dansk kompetence inden for bæredygtig energi”. CIP lægger vægt på at investere i projekter, der kan føre til, at danske firmaer får ordrer, hvilket afspejler sig i samarbejde med firmaer som Burmeister & Wain, der har specialiseret sig i kedler til afbrænding af biomasse.

Nyeste skud på stammen er annonceringen af, at det store danske pensionsselskab PKA finansierer 50 procent af det biomassebaserede kraftværk “Teesside Renewable Energy Plant” i Nordengland. Det vil være det hidtil største nybyggede biomassefyrede kraftværk i verden. PKA har efter eget udsagn særligt fokus på klimaet i sine investeringer. Ifølge pensionsselskabet vil det nye værk fyre med ‛bæredygtig biomasse’ som træpiller og træflis. Men NOAH's britiske samarbejdspartner Biofuelwatch kan oplyse, at MGT Power har indgået en kontrakt med den Nordamerikanske firma Enviva om levering af træpiller. Enviva er kendt for alt andet end bæredygtighed. Og klimagevinsten er ikke reel, selv om bioenergi fejlagtigt har fået prædikatet ‛CO2-neutral’.

Det er for øvrigt kendetegnende ved hele debatten om biomasse herhjemme, at fortalerne for storskala omstilling fra kul til biomasse ikke kan sige ‛biomasse’ uden at sætte ‛bæredygtig’ foran. Men ‛bæredygtig biomasse’ er og bliver en anakronisme, når selve størrelsesordenen er ubæredygtig.