Klimaforandringerne har nået et nyt højdepunkt, og landbruget er en af de største syndere. Så der er grund til at se på, hvilken betydning det vil have for klimaet, at landbruget med landbrugspakken får lov til at øge forbruget af kvælstofgødning.

Tænk at landbrugets store organisationer får lov til at lukke så meget sludder ud – og at det endda ender i lovgivning.

NOAH har i rapporten “Landbrug i Danmark” fra sidste år dokumenteret, at dansk landbrug i 2012 stod for 28 procent af de danske emissioner af klimagasser. De resultater, landbruget har opnået i forhold til at nedbringe emissionerne gennem de sidste 20 år, har næsten udelukkende at gøre med, at kvælstofnormerne er blevet sat ned, og at kvælstoffet (N) i husdyrgødningen er blevet udnyttet bedre. Det har nemlig resulteret i mindsket brug af kunstgødning og dermed færre emissioner af lattergas (N2O), en drivhusgas, der er cirka 300 gange stærkere end CO2. 

Mere CO2-udledning

Disse forbedringer sættes med landbrugspakken over styr. Regeringen har selv beregnet, at det vil medføre øgede emissioner på mere end en halv million tons CO2-ækvivalenter om året de kommende fem år. Noget tyder dog på, at dette tal er for lavt sat. 

De officielle tal baserer sig på FN’s klimapanels beregningsmetoder, der anslår, at cirka én procent af det tilførte kvælstof (N) vil ende i atmosfæren som lattergas. Paul Crutzen, der i 1995 fik Nobelprisen i kemi, pegede i 2008 sammen med et hold af forskerkolleger på, at dette tal med stor sandsynlighed er alt for lavt sat.

De begrundede deres antagelse med, at man har kunnet observere et øget indhold af N2O i atmosfæren i kølvandet på anvendelsen af N-kunstgødning i stor skala op igennem det 20. århundrede – og at forklaringen på dette må være, at det snarere er tre-fem procent af det tilførte kvælstof, der ender i atmosfæren som lattergas. Forskere, der står bag den meget stærke kunstgødningsindustri, har forsøgt at tilbagevise Crutzens resultater, men der har, så vidt jeg ved, ikke været nogen forskere, der er kommet med en bedre forklaring på det stærkt forøgede indhold af lattergas i atmosfæren. 

Landbruget modsiger sig selv 

Landbruget og dets lakajer på Christiansborg, Venstre og Liberal Alliance, begrunder landbrugspakken med, at den skal sikre både højere udbytter og højere proteinindhold. Men de sidste mange år har man kunnet se den sammenhæng, at der i år med høje udbytter var lavere proteinindhold og vice versa.

Landbruget giver kvælstofnormerne skylden, men Anders Borgen, økologisk planteforædler, har påvist, at den beskrevne sammenhæng også kan observeres i perioder, hvor kvælstofnormerne har været konstante. Han peger på, at det sandsynligvis har haft større betydning, at landmændene i stadig højere grad har valgt sorter, der giver et højt udbytte frem for sorter, der har et højt proteinindhold. 

Fra landbrugets side spredes endda flere argumenter efter behov og uden sammenhæng. Det ene øjeblik argumenteres der for højere proteinindhold, fordi udlandet ellers ikke vil købe det danske korn. Det andet øjeblik handler det om at få mere protein i kornet, så det kan erstatte importeret proteinholdigt soja. Men argumenterne er modstridende.

Danmark importerer langt mere proteinholdigt foder, end vi eksporterer. Så hvis formålet med et højere proteinindhold er at kunne eksportere mere hvede, så vil vi samtidig komme til at importere mere soja – med mindre svineproduktionen begrænses. Men det sidste er der jo ikke tale om, tværtimod!  

Tænk at landbrugets store organisationer får lov til at lukke så meget sludder ud – og at det endda ender i lovgivning, der sætter os år tilbage i forhold til at forbedre vandkvalitet, biodiversitet og klima.