Den seneste tid har budt på en historie, der understreger betydningen af, at vi ikke bliver præsenteret for et sandt billede, når der snakkes om vedvarende energi.

Der er ikke belæg for at blive ved med at påstå, at det er en gevinst for klimaet at brænde træ af for at skaffe energi. 

Det kom frem, at der er kraftig vækst i anvendelsen af brænde i private husholdninger. Der skaffes nu næsten halvt så meget energi fra privates afbrænding af brænde som fra alle de danske vindmøller. Den private afbrænding giver, hvad der svarer til cirka 23 PJ, og vindmøllerne producerer, hvad der svarer til cirka 51 PJ. 

Man kan hævde, at det er en god historie, at de private husholdninger på den måde bidrager til selv at producere energi. Men rent bortset fra at afbrændingen af brænde i de private kakkelovne sender en mængde dødsensfarlige partikler ud igennem skorstenene, så er det også de færreste husstande, der er selvforsynende med brænde. Og så må vi jo også kigge på klimaregnskabet, og her der stor forskel på vindenergi og bioenergi, selv om begge energiformer regnes som CO2-neutrale vedvarende energikilder.

Markante forskelle i klimaregnskabet

For at få vindstrøm skal der bruges energi til at producere møllerne, inklusive alle de komponenter, der indgår, samt til at transportere og opsætte møllerne. Det anslås, at den energimæssige tilbagebetalingstid er omkring et halvt år for vindstrøm, det vil sige, at den strøm, der produceres allerede det første cirka halve år, modsvarer den energi, der er brugt til produktion og opsætning (og nedtagning).

Herefter kan vindstrømmen altså betragtes som CO2-neutral, for vinden i sig selv giver jo ikke nogen emissioner. Danmarks Vindmølleforening anfører på sin hjemmeside, at ifølge nye undersøgelser producerer en moderne vindmølle i sin levetid mere end 35 gange mere energi, end der er brugt til at fremstille den.

Helt anderledes ser det ud for bioenergien, fordi der, udover den energi, der bruges til at forarbejde og transportere træet, også udledes CO2, når træt brændes.

Fra skorstenene udledes der mindst ligeså meget CO2 ved afbrænding af træ som ved afbrænding af kul. Når det alligevel hævdes, at afbrændingen af træ er CO2-neutral, så er det fordi, det påstås, at den CO2, der frigives, når træet brændes af, vil blive genopfanget af ny trævækst indenfor en overskuelig årrække.

Det anslås, at der er en klimamæssig tilbagebetalingstid på 25-30 år for afbrænding af de grene og trætoppe, der ellers ville blive efterladt i skovbunden efter fældning af træer til tømmer, og en tilbagebetalingstid på op til flere hundrede år, hvis der fældes hele træer til afbrænding. Men bortset fra at vi ikke har tid til at vente på at al den udledte CO2 genopfanges, så er det også tvivlsomt om det overhovedet vil ske – den store skala for afbrænding af træ taget i betragtning. 

Borgervildledning hele vejen rundt

Der er ikke belæg for at blive ved med at påstå, at det er en gevinst for klimaet at brænde træ af for at skaffe energi. Men mon ikke de fleste af de borgere, der opvarmer hjemmet med træ, alligevel tror, at det er godt for klimaet? Det er jo den fortælling, vi præsenteres for hele tiden blandt andet af store medier som DR.

Vind og biomasse nævnes i flæng, som om de er lige gode vedvarende energikilder. Det er den form kommunikation – der i øvrigt gentages i tide og utide – som bidrager til, at borgerne vildledes til at tro, at det er en helt fin ide at installere brændeovn.  

En langt mere klimavenlig løsning ville ellers være at installere en elektrisk luft-til-luft varmepumpe – jævnfør ovenfor beskrevne forskelle i klimaregnskabet for vindenergi og bioenergi. For næsten halvdelen af vores strøm produceres af vind.