Indenfor de sidste par uger har der udspillet sig noget epokegørende i Flandern. Den belgiske delstats energiminister har trukket støtten på to milliarder euro fra et planlagt stort biomasseanlæg, der skulle have været anlagt på havnen i Gent. Historien kan læses i “FlandersToday”. Det er en historie, vi kan lære af!

Forud for beslutningen ligger politiske uenigheder og en kritisk energistyrelse. 

Nu, er man i fuld gang med at gentage fejltagelsen ved at promovere og subsidiere biomasse som erstatning for kul.

En tidligere delstatsregering havde besluttet at give de mange støttemilliarder til energiselskabet General Electric Benelux. Anlægget skulle køre på træpiller importeret fra Namibia.

Energistyrelsen havde udtrykt bekymring over leverandører og underleverandører og over det papirarbejde, som energiselskabet havde leveret. Forud for beslutningen ligger også nogle interessante overvejelser og politiske debatter samt en politiker, Annemie Turtelboom, der mente, at energi baseret på biomasse hverken er grøn eller bæredygtig. Hun ønskede at trække de offentlige støttemidler tilbage. 

Minister imod støtte til biomasse

Turtelboom var energiminister indtil for få uger siden, men trak sig blandt andet fordi hun i dette spørgsmål var uenig med det andet parti i den regeringskoalition, hun var minister i. Hun var i forvejen kommet noget i klemme på grund af støtte til et andet biomasseprojekt givet af den tidligere regering – et projekt i Genk, hvor et kraftværk efter planen skulle omlægges til biomasse.

Turtelboom ville hellere give støtte til sol og vind, og for at få regnskabet til at gå op havde hun indført en skat på elektricitet, der skulle skaffe penge til disse energiformer. Hvis støttemilliarder til de biomassebaserede kraftværker blev trukket tilbage, kunne denne ekstraskat på elektriciteten blive nedsat. Men koalitionspartneren var bange for at trække støtten tilbage med den begrundelse, at det så ville blive vanskeligt at opfylde Flanderns målsætninger på miljøområdet.

Annemie Turtelbooms efterfølger som energiminister, Bart Tommelein, var dog ligeså kritisk som sin forgænger, hvilket han havde givet udtryk for allerede før, han blev udpeget som energiminister. Han mente, at man måtte trække støtten først, og så kunne man finde alternativerne (læs ægte vedvarende energikilder) bagefter.

Koalitionspartneren må have bøjet sig og indset, at der nok var noget om snakken. For i begyndelse af måneden annoncerede Tommelein, at delstatsregeringen trak sin støtte til det biomassefyrede værk tilbage. Uden denne støtte vil kraftværket ikke kunne bygges.

I Flandern var der to energiministre, der havde indset, at bioenergien ikke opfylder de krav, vi må stille til vedvarende energikilder – at det med andre ord var en ‛falsk løsning’. Det er jo kun på papiret, at biomasse er CO2-neutralt, og så længe vi sender offentlige støttekroner efter de biomassefyrede værker, så bliver der meget mindre til sol, vind og andre gode vedvarende energikilder. 

EU fortsætter forkert kurs

Historien fra Flandern dukker i øvrigt op samtidig med at EU-kommissionen (ifølge EurActiv) oplyser, at de nuværende bindende mål for tilsætning af biobrændstoffer til benzin og diesel vil blive droppet i det kommende direktiv for vedvarende energi, der skal træde i kraft fra 2020.

Tilbage i 2008, da det nuværende VE-direktiv blev forhandlet, havde NGO’erne i en formidabel fælles kampagne forsøgt at oplyse beslutningstagerne om, at det både miljø- og klimamæssigt og socialt ville være meget problematisk at gennemføre de bindende målsætninger. Dengang ville de ikke lytte. Og nu, hvor det med al tydelighed har vist sig, at NGO’erne havde ret med hensyn til biobrændstofferne, er man i fuld gang med at gentage fejltagelsen ved at promovere og subsidiere biomasse som erstatning for kul.

Denne gang står NGO’erne desværre ikke sammen. Så meget desto mere glædeligt er det at se de flanderske ministre slå fast, at det ikke er den vej vi skal gå.