Står økologi og miljø i modsætning til klima og global madforsyning?
Blogs
Står økologi og miljø i modsætning til klima og global madforsyning?
Desværre er behovet for at samtænke miljø, klima og global madforsyning i dag lige så stort som for 20 år siden. Men selv om disse lige vigtige komponenter af bæredygtighed netop bør tænkes som en helhed, debatteres de oftest hver for sig.
Det er en stående diskussion, om økologi er værre eller bedre for klimaet end det konventionelle, industrialiserede landbrug – og om vi overhovedet kan producere tilstrækkelig mad til klodens voksende befolkning, hvis vi anvender de økologiske metoder.
Hvis vi nedsætter vores indtag af kød til cirka 150 g per uge, så kan vi samtidig reducere vores klimabelastning med cirka 85 procent.
For 20 år skrev jeg en artikel med titlen “Økologisk landbrug kan brødføde verden”, der byggede på NOAH's daværende arbejde med at præcisere begrebet bæredygtighed. Dengang fandt vi, at vi kunne ernære os med økologisk mad fra det samme areal som den daværende kost, hvis vi spiste sundere! For nylig har vi i et nordisk studie “Future Nordic Diets” forsøgt at komme med en opdatering og kvalificering af, hvad bæredygtighed betyder i jordbrugsmæssig sammenhæng. Det fik mig til at kigge på den 20 år gamle artikel igen, hvor indledningen lød:
“I dag har vi måske mere end nogensinde brug for at fastlægge det, man kan kalde en “optimal diæt”, dvs. en kostsammensætning, der på samme tid opfylder de ernæringsmæssige krav om en sund kost og kravet om størst mulig fødevarekvalitet produceret på det mindst mulige landbrugsareal med dyrkningsmetoder, der sikrer, at produktionen kan fortsætte i generationer uden at udpine jorden og ødelægge naturen.
Det er dog langt fra nye tanker. Allerede i begyndelsen af 1970’erne skrev forfatteren Frances Moore Lappé en banebrydende bog med den engelske titel Diet for a Small Planet, og i 1986 kom vores hjemlige økolog Troels Østergaard med bogen Det rimelige landbrug.
Den førstnævnte bog beskrev muligheden for at mætte flere munde, hvis spisevanerne blev lagt om fra meget kød til mindre eller slet ikke noget kød. Sidstnævnte bog beskrev, på linje med andre danske og udenlandske bøger, at det er muligt at drive en landbrugsproduktion, der ikke er baseret på kemiske hjælpestoffer, og som bevarer jordens frugtbarhed.”
Desværre er behovet for at samtænke miljø, klima og global madforsyning i dag lige så stort som for 20 år siden. Men selv om disse lige vigtige komponenter af bæredygtighed netop bør tænkes som en helhed, debatteres de oftest hver for sig.
Det konventionelle landbrug påpeger, at den enkelte gulerod, den enkelte skive rugbrød og den enkelte kotelet har et mindre klimaaftryk end den økologiske version af det samme produkt. Argumentet bygger på, at de økologiske hektarudbytter er lavere end de konventionelle, og at selv om klimabelastningen per hektar er mindst ved økologisk produktion, så viser livscyklusanalyser, at emissionerne per produceret enhed er højest ved økologisk produktion.
Dansk landbrug bryster sig også af at levere mad til 15 millioner mennesker og hævder, at økologien vil føre til mere sult – igen med henvisning til de lavere hektarudbytter. Det fortoner sig dog i det uvisse, hvordan man kommer frem til de 15 millioner.
For ikke alene bygger den danske animalske produktion på beslaglæggelse af et areal til sojaproduktion, der svarer til mere end 1/4 af det danske landbrugsareal – men samtidig bruges mere end 3/4 af det danske landbrugsareal til foder. Så det er klart, at dansk landbrug kan dække en masse menneskers forbrug af fedt og proteiner, men det kan man jo ikke kalde en fuldgyldig kost.
Det i indledningen nævnte nordiske studie er et forsøg på at komme nærmere på en definition af en “optimal diæt”, der samtænker sund ernæring og global madforsyning med miljø og klima.
Vi har fundet, at hvis vi nedsætter vores indtag af kød til cirka 150 g per uge, så kan vi samtidig reducere vores klimabelastning med cirka 85 procent – og der vil stadig være plads til mælkeprodukter. Samtidig vil der i Danmark kunne produceres fuldgyldig mad til cirka 14 millioner mennesker – og dette vel at mærke økologisk, uden importeret foder og med plads til at udtage 15 procent af det nuværende danske landbrugsareal til naturbeskyttelse.
Klimabelastningen kan komme endnu længere ned, hvis vi begrænser den animalske produktion yderligere, men så kan vi kun brødføde cirka 12 millioner mennesker. Studiet kan findes på NOAH's hjemmeside!