Der er en verden til forskel mellem høringssvaret fra Boligorganisationernes Landsorganisation (BL) og Lejernes Retshjælp vedrørende regeringens nye lovforslag om hurtigere udsættelse af lejere ved utryghedsskabende kriminalitet.

Almene beboere vil blive diskrimineret med mulighed for dobbelt straf, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også kan blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør.

Mens BL nærmest kun beklager, at lovforslaget ikke er ambitiøst nok – er Lejernes Retshjælp yderst bekymret over dette nye angreb på almene beboeres retssikkerhed.

Beboernes retssikkerhed

Lejernes Retshjælp skal først og fremmest udtrykke sin dybeste bekymring for de almene beboeres retssikkerhed som følge af dette lovforslag:

For det første vil almene beboere blive diskrimineret med muligheden for dobbelt straf for en given kriminalitet, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også kan blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør.

For det andet vil lovforslaget udgøre et væsentligt indgreb i de almene beboeres ret til at vælge egen partner og samlivsforhold, eftersom risikoen for ophævelse og udsættelse af beboerens lejemål effektivt vil afholde nogle beboere fra at dele husstand med deres partner.

Det virker særligt iøjnefaldende, at de foreslåede sanktionsmuligheder for beboerne, vil kunne tages i brug af udlejere, allerede inden en straffesag er afsluttet, hvormed både beboeren og dennes husstand kan blive "straffet", før der er faldet dom.

Sammenblander strafferet og strafferet

Overordnet set virker det fremsatte lovforslag som en sammenblanding af strafferetten og privatretten, som ikke hører hjemme i et retssamfund, der først og fremmest er defineret ved lighed for loven, det vil sige, at de samme forbrydelser også straffes ens. Men det skal åbenbart ikke længere gælde for almene beboere.

Kritikken bakkes op af Institut for Menneskerettigheder, der også nærer alvorlige betænkeligheder:

Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet ændrer lovforslaget således, at kære af byrettens kendelse om udsættelse af lejemål tillægges opsættende virkning. (Forklaringer: At kære er en appelform, hvor en (rets)kendelse indbringes for en højere retsinstans. Opsættende virkning betyder, at beboeren ikke bliver sat ud før appelsagen. Red.)

Det anbefales også, at det bliver præciseret, hvor hurtigt udlejeren skal tilbyde genhusning, og hvilke pligter udlejeren har i en situation, hvor byrettens kendelse om ophævelse af lejemålet omgøres af en højere retsinstans.

Det fremgår af lovforslaget, at de allerede i 2018 gennemførte stramninger for at smide beboere ud af deres almene bolig ikke har været tilstrækkelige for BL. I begrundelsen for lovforslaget anføres nemlig, at "Boligorganisationer har følt sig magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft kriminelle hurtigere kan blive sat ud".

På almindeligt dansk betyder dette dog blot, at boligorganisationerne har ønsket at smide flere beboere ud, end domstolene har tilladt! Domstolsprøvelsen har derfor været det eneste værn mod vilkårlighed.

Og nu har BL igen fået nok af "genstridige" dommere: Domstolene bliver simpelthen sat på plads! Og gør BL til en de facto lovgiver, hvilket bestemt heller ikke er første gang. Det er set før, at loven bliver lavet om, når en boligorganisation har tabt en sag mod en beboer.

Hele familier skal smides ud

Og nu vil boligorganisationerne altså have lov til ikke blot at smide en kriminel ud, men vel at mærke hele familien ved en såkaldt umiddelbar fogedforretning:

– uden at straffesagen er afsluttet 

– uden at en kære af fogedrettens afgørelse får opsættende virkning 

– med uvisse følger, om den anklagede efterfølgende frikendes 

Det burde få alle alarmklokker til at ringe i et retssamfund! 

Lad det endnu en gang blive slået fast med syvtommersøm: BL taler kun for sig selv – aldrig på beboernes vegne!