Den første retssag om ghettoloven er i gang i Boligretten i Helsingør, hvor parternes advokater fredag den 25. september 2020 holdt deres procedure (afsluttende indlæg efter bevisførelsen).

Er ghettoloven grundlovs-stridig? – som i sin tid Tvind-loven, hvor Folketinget forsøgte at lave en særlovgivning mod Tvind-skolerne, men blev underkendt i Højesteret.

Det er beboere fra den almene bebyggelse Nøjsomhed i Helsingør, der har anlagt sag mod boligselskabet Boliggården for at have opsagt 96 lejemål, og retten skal nu tage stilling til, om beboere kan smides ud af deres lejlighed på grund af ghettoloven. Se flere artikler om sagen på Arbejderen.dk

Diskriminerende

Beboerne mener, at disse 96 familier forskelsbehandles på grund af deres "afstamning", idet der fortrinsvis er tale om familier med ikke-vestlig baggrund, der er hovedkriteriet i ghettolovens definition af de såkaldte "hårde" ghettoer.

Boligselskabets skridt er derfor ikke blot diskriminerende i forhold til en lang række konventioner, Danmark har tiltrådt, men også grundlovens § 70.

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Grundlovsstridig?

Dommen falder senest otte uger efter det afsluttende retsmøde – det vil sige omkring den 20. november 2020 – og vi må derfor med spænding afvente, om Boligretten i Helsingør tager udfordringen op:

Er ghettoloven grundlovsstridig? – som i sin tid Tvind-loven, hvor Folketinget forsøgte at lave en særlovgivning mod Tvind-skolerne, men blev underkendt i Højesteret i en opsigtsvækkende dom den 19. februar 1999, den første og hidtil eneste om en grundlovsstridig lov.

Ulige kamp

Indtil da kan vi kun tage hatten af for de beboere, der har taget dette modige skridt!

For det kræver både mod og ressourcer at sætte sig op mod et boligselskab, allerede fordi beboerne på grund af den særegne konstruktion af den almene boligsektor kommer til at betale både for deres egne og boligselskabets retsomkostninger.

Princippet hedder "balanceleje" og betyder, at alle driftsomkostninger skal betales over huslejen og administrationens, det vil sige boligselskabets omkostninger er per definition en del af driftsudgifterne, der afregnes over et årligt administrationsbidrag per lejemål.

Så mens boligselskabet reelt kan være ligeglade med advokatomkostninger (beboerne betaler jo det hele!), må beboerne naturligvis også selv betale egne omkostninger. Det er en meget ulige kamp og har gennem årene givet boligselskaberne enorme spillerum mod beboerne og – som i denne sag – nærmest frit spil i lovfortolkningen. Og hvem siger, at boligselskaberne altid har ret?