Som forsvarsadvokat står jeg normalt ikke for at anklage nogen.

Men nu og her anklager jeg den danske regering for ikke at have brugt den "plads ved bordet", som er et ofte anvendt argument for medlemskab af EU, til at stoppe unionens hovedløse og dybt hykleriske fordrejnings- og eskaleringspolitik i forløbet omkring Ukraine.

Alle de dyrekøbte erfaringer op igennem det 20. århundrede ofres nu til fordel for retten til at være uforstandig og hyklerisk.

En af EU’s første beslutninger om Ukraine her i starten af året var i lyset af demonstrationerne på Majdanpladsen i Kijev at indgå en pagt med den daværende, lovligt og demokratisk valgte, præsident om, at der den 25. maj 2014 skulle afholdes ekstraordinære valg.

Det var, efter min vurdering, en fornuftig og demokratifremmende beslutning, EU dér traf.

Fatale fejl

Men demonstrationerne tog til i styrke og voldsomhed. Blandt andet begyndte der at operere snigskytter med dødsofre til følge. EU-ministerrådets formand, den lettiske udenrigsminister, talte i telefonen med EU’s "udenrigsminister" om, at snigskytterne kunne høre til demonstranterne, eventuelt den nyfascistiske og ultra-nationalistiske del af dem.

Ukraines præsident blev imidlertid tvunget til at gå af og flygtede. En efterfølger blev indsat, men EU gjorde intet for at den pagt, man selv netop havde indgået, kunne blive respekteret.

Dette var en første fatal fejl fra EU’s side, som den danske regering efter alt foreliggende intet gjorde for undgå.

Undertrykkelse af mindretal

Et af de nye magthaveres første skridt var at ophæve det russiske sprogs officielle status i Ukraine og andre mindretalsrettigheder.

Dette burde EU straks have påtalt. Både fordi det strider mod alle gældende traktater og konventioner om menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse, og fordi al erfaring viser, at den slags undertrykkelse af mindretal gør ondt værre.

Det er derfor, at demokrati, retsstat og rule of law er så vigtig.

Dertil kommer, at historien er fyldt med eksempler på, hvordan stormagter reagerer, når deres statsborgere bringes i fare. USA har eksempelvis interveneret over alt på kloden, også militært, når amerikanere har været i klemme. I det hele taget anvendes militære aktioner, som eksempelvis Irakkrigen og droneangreb, rask væk, når man finder det opportunt.

Men alt det her fortolkes og anvendes forskelligt af os selv og over for vores "venner" end over for "de andre". Så her var næste fatale fejl fra EU, som den danske regering intet gjorde for at undgå.

Dyrekøbte erfaringer ofres

Siden da eskalerede krisen. Rusland fulgte de nævnte reaktionsmønstre for stormagter og blev derefter mødt af sanktioner, som nogle i øvrigt kalder et slag i luften og latterlige, for EU passer jo på, at det ikke skader egne økonomiske interesser.

Men det ændrer intet på, at parterne i konflikten bevæger sig længere og længere væk fra hinanden. Stik imod al sund fornuft og alle de erfaringer, fortiden rummer masser af eksempler på.

Den danske regering gjorde intet for rundt om bordet i EU at mane til fornuft. I stedet pustede regeringen til ilden.

Alle de dyrekøbte erfaringer op igennem det 20. århundrede, som førte til anerkendelsen af store og flotte principper, ofres nu til fordel for retten til at være uforstandig og hyklerisk.

Dét er anklagen…