Tvangsbehandling og vaccination med politiets hjælp og indtrængen i private hjem uden domstolskontrol.

Hvis ikke indgrebene hviler på sund fornuft, opstår der i løbet af kort tid en passivitet eller direkte modvilje i befolkningen.

Regeringen har sendt et nyt lovforslag om epidemier i høring, før det skal drøftes i Folketinget. Svarfristen er 13. november, og der er mange svære spørgsmål at tage stilling til.

Op til otte års fængsel

Når en epidemi er stemplet af sundheds- og ældreministeren som samfundskritisk, kan også andre indgreb efter forslaget sættes i værk over for enkeltpersoner, eventuelt med bistand fra politiet såsom forsamlingsforbud, begrænsninger i bevægelsesfriheden, frihedsberøvelse, isolation samt ekspropriation.

Sanktionerne for at hindre eller søge at hindre sådanne politiaktioner har, hvis man bruger straffelovens paragraf 119, en strafferamme på helt op til otte år.

Man vil som indgrebsramt kunne klage til domstolene, men, bortset fra ekspropriation, kun hvis indgrebet har karakter af frihedsberøvelse. Kommer der en straffesag mod en person, som protesterer og gør modstand, vil man som tiltalt dog kunne bringe spørgsmålet op, om man handlede i lovlig varetagelse af egne interesser. Men om man så får medhold, er jo ikke sikkert – og vaccinationen med videre er jo så allerede gennemført!

Forslaget kan blive ændret inden vedtagelsen, og de seneste 8-9 måneder viser i hvert fald, at der bør herske maksimal åbenhed i myndighedernes ageren på dette område, så offentligheden nøje kan følge med i, om der er sagligt grundlag for at træffe beslutningerne. Samtidig bør den til enhver tid siddende regering efter min mening løbende og på et tidligt tidspunkt inddrage Folketingets partier i den aktive beslutningsproces.

Proportionalitet

Danmarks internationale forpligtelser stiller krav om proportionalitet. Det står i Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 og også i de undtagelser, som de specifikke konventionsartikler med tilhørende tillægsprotokoller om de enkelte frihedsrettigheder (personlig integritet, privatlivets fred, ret til familie, forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed etcetera).

På side 135-139 i lovforslaget står der, at disse internationale forpligtelser efter sundheds- og ældreministeriets opfattelse er tilgodeset i lovforslaget. Afgørende bliver så, om det i praksis også kommer til at gå sådan. Igen er det vigtigt med åbenhed og inddragelse af andre end lige regering og myndighederne i hele processen.

Og allervigtigst: De reguleringer og indgreb, der iværksættes over for borgerne, erhvervslivet, organisationer og os alle sammen skal være præget af og hvile på sund fornuft. Det er et grundlæggende princip ved alle forsøg på at regulere folks adfærd.

Ellers opstår der i løbet af ret kort tid en så omfattende passivitet eller direkte modvilje i befolkningen, at civil ulydighed ikke bare bliver et udbredt fænomen, men ligefrem i manges øjne opnår legitimitet og bliver en nødvendighed.