For et par dage siden lagde to dommere fra retten i Aarhus navn til en kompetent og velunderbygget kritik af domstolenes vilkår i Danmark. I dagbladet Politiken forklarede de, hvordan hverdagen i deres virke som dommere former sig.

På det retspolitiske område er der jo desværre ikke meget andet i hovedet på det store flertal i Folketinget end stramninger.

I stadigt større omfang skal de selv klare så mange samtidige arbejdsfunktioner, især i retssalen under hovedforhandlingen, at det kan være svært at bevare overblikket og holde fokus på det, der burde være kernen i deres arbejde: at lytte til parterne og træffe korrekte og retfærdige afgørelser.

Det kan, påpeger de to dommere, også efterlade ubehagelige indtryk hos "kunderne" i retten, det vil sige især ofre og tiltalte at skulle overvære dommernes behjertede forsøg på at fungere som "mangearmet blæksprutte".

Det er godt, at der omsider berettes om disse stadigt dårligere vilkår, der helt ubestrideligt bydes domstolene. De er jo, dommerne, pæne og velopdragne mennesker, som næppe kan lide at være genstridige eller vanskelige. Men endelig røg proppen af flasken!!

Erfaringerne som bruger

Som daglig bruger af alle tre retsinstanser genkender jeg problemerne, dog mindst i Højesteret. Problemet er blandt andet, at der er alt for få kontormedarbejdere og lignende til at bistå dommerne med diverse funktioner i retten og dagligdagen i øvrigt. 

Under hovedforhandlinger skal dommeren som retsformand udover de indlysende opgaver med at lede og styre "slagets gang" med de to pr. definition uenige parter, vidner, andre bevisligheder og tilhørerne så også at skulle påse de tekniske funktioner i retssalen, det vil sige lige fra skærmene med de digitale sagsakter til mikrofoner for aktørerne og lyset i salen.

De snærende budgetrammer for domstolene bør sammenholdes med, at domstolene indtjener langt mere til statskassen (ved rets- og tinglysningsafgifter), end de bevilges ved finansloven. Da jeg under forhandlingerne i regeringen om domstolsreformen tilbage i 1997/98 som radikal retsordfører påpegede det overfor justitsministeren, androg "merindtjeningen" cirka 50 procent. Men det "bed" imidlertid ikke tilstrækkeligt, blandt andet fordi finansministeriet jo er godt tilfreds med den slags statsfinansielle gevinster.

I dag kan vi konstatere, at der så åbenbart mangler tilstrækkelige midler til at drive retterne forsvarligt, og at det givetvis stadig står i voldsomt misforhold til de beløb, som domstolene indkræver hos borgerne.

Digitaliseringen

En medvirkende faktor er givetvis digitaliseringen, som er blevet brugt til rationaliseringer, læs indskrænkninger i det personale, som skulle servicere dommerne. Det er ærgerligt, når man på den måde tillader, at tekniske fremskridt medfører kvalitetsforringelser.

Men denne beretning fra hverdagen vil næppe gøre indtryk på de bevilgende myndigheder. Og på det retspolitiske område er der jo desværre ikke meget andet i hovedet på det store flertal i Folketinget end STRAMNINGER og atter stramninger ledsaget af krav til domstolene om, også stik imod al fornuft, at følge trop.