En politisk aftale om at skærpe kontrollen over for PET er indgået, blev det meddelt for nogle dage siden. Efter et par måneders overvejelser om justitsministerens forslag i efteråret til lov om de to efterretningstjenester, det vil sige også Forsvarets Efterretningstjeneste FE er der nu forlig mellem alle partier i folketinget, bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance.

Den bredde borger unægteligt for soliditeten i forliget, men på ingen måde da for kvaliteten. En konvoj sejler som bekendt aldrig hurtigere end det langsomste skib, og flere af disse forligspartier har altid haft det dårligt med at stille krav til PET og politiet i øvrigt.

Hemmeligheds-kræmmeriet ser ud til at  fortsætte, og så duer det simpelthen ikke.

Lovforslaget blev ved fremsættelsen mødt med kritik.

Det var godt, om der omsider blev et samlet lovgrundlag for de to tjenester og ligeledes behov for at stramme op med indsigt og kontrol. Men vi var mange der kritiserede den foreslåede kontrol for at være for slap.

Kontrolorgan

Forud for lovforslaget lå der en grundig betænkning fra det såkaldte Wendler-Petersen udvalg, der i kontrolspørgsmålet dog havde delt sig. 

Et mindretal bestående af udvalgets medlemmer »alle andre steder« fra end centraladministrationen såsom universiteterne, dommerne, herunder formanden Wendler-Petersen selv, advokaterne med videre, foreslog et kontrolorgan med ansvar og sanktioner.

Men det var et flertal imod. Det bestod af repræsentanterne for ministerier og andre statsmyndigheder, herunder politi og anklagemyndighed.

Justitsministerens lovforslag havde, helt forventeligt, lagt sig på flertallets model. Forliget mellem de seks partier går bl.a. ud på at oprette et nyt uafhængigt organ, Tilsynet med efterretningstjenesterne.

Tilsynet skal én gang om året have en rapport om PET/FE's anvendelse af civilagenter, det vil sige personer helt uden for tjenesterne til under falsk dække at søge kontakt med personer, som allerede er i gang med eller kan tænkes at ville kunne "lokkes" til at gå i gang med forbrydelser. 

Det haster mildt sagt med kontrol af området. Gennem de seneste 15 år har der været en masse "dubiøse" agentepisoder. Lige fra Anders B. Nørgård, stod frem i 1998, over Vollsmose-terrorsagen, for seks-syv år siden, til Morten Storms beretninger i disse dage om medvirken angiveligt på vegne af PET til CIA's drab på en højtstående al-Qaeda leder.

Men det hjælper ikke på retssikkerheden, at Tilsynet får en årsrapport.

I hvert fald ikke, hvis alt fortsat skal holdes hemmeligt i forhold til offentligheden.

I stedet burde civilagentaktioner kræve egentlig og udtrykkelig forudgående godkendelse af domstolene og efterfølgende inddrages i de straffesager, som finder deres afgørelse for åbne døre.

Ifølge et andet punkt i forliget kan personer, der mener sig dårligt behandlet af PET/FE, klage til Tilsynet, som kan påse tjenesternes registrering og videregivelse af personoplysninger.

Men får Tilsynet nogle tvangsmidler? Vil det kunne tvinge PET/FE til at udlevere akter og til at slette, hvis der en begået fejl?

Det vides ikke i skrivende stund. Men hemmelighedskræmmeriet ser ud til at  fortsætte, også over for de klagende borgere, og så duer det simpelt hen ikke.

Debatmøde på vej

Der bliver givetvis mange ting at bore i, før en mere endelig vurdering kan anlægges på kvalificeret grundlag.

I Retspolitisk Forening er vi i fuld gang med at arrangere et offentligt debatmøde, hvor uvildige eksperter vil sætte kritisk fokus på emnet.

Omkostningerne dækkes af det pengebeløb, som jeg modtog, da jeg i september blev hædret af Arbejderen med den første uddeling af Patrick Mac Manus mindepris.