Profit på velfærd? Nej tak
Blogs
Profit på velfærd? Nej tak
Det er ikke i orden, at der i 2019 blev trukket 28 millioner ud i profit fra 45 private tilbud til sårbare og udsatte mennesker. Velfærdskronerne skal gå til den velfærd, som fællesskabet har betalt for.
Alt for ofte har vi set og hørt historier om, hvordan private tilbud til sårbare og udsatte borgere har været med til at betale for ejernes store biler og dyre sommerhuse.
Når en kommune køber en plads på et opholdssted, skal pengene gå til omsorg, ikke til en udenlandsk pengetank, Audier i indkørslen eller sommerhuse i vandkanten.
Socialdemokratiet har længe ønsket en løsning, der sætter en stopper for at profitere på socialområdet. Den profit, der er tale om, er vel at mærke efter, at ledelse og medarbejdere har modtaget deres forhåbentlig meget velfortjente løn.
Der er altså tale om, at private virksomheder vinder udbud af sociale ydelser i kommunerne, typisk ved at være billigst, hvorefter det så lykkes ejerne af disse virksomheder at levere den ydelse billigere, således at virksomheden genererer et overskud, som ejerne derefter trækker ud som profit.
Problemet for mig som socialordfører og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet er, at der er tale om penge, som er indhentet gennem beskatning af borgerne, som politikerne derefter har prioriteret således, at velfærdssamfundet både kan og vil tage sig af dets svageste medlemmer.
Bekymrende tendenser
De velfærdskroner, som ejerne beholder til sig selv, er altså afsat af politikerne til at løse sociale problemstillinger, ikke til at finansiere en luksuriøs livsstil for de ejere der er bedst til at underbyde konkurrenterne.
Vi ser også meget bekymrende tendenser i disse privatejede tilbud. Vi ser en praksis med at flytte registreringen af virksomheden, hvis socialtilsynet påpeger fejl eller mangler – således at virksomheden kan starte forfra med et andet tilsyn, der ikke er opmærksom på de problematiske forhold.
Vi ser ufaglærte medarbejdere i ansættelsesforhold, der kræver en høj faglighed, vi ser underbemanding, interne skoler der reelt ikke fungerer, overenskomster der ikke overholdes, uigennemskuelige regnskaber og så dårlig sikkerhed, at det i værste fald medfører livsfare og dødsfald. Det er med andre ord tvivlsomt, om disse virksomheder i virkeligheden leverer den vare, de modtager betaling for.
Erhvervslivets påstande
Fra Dansk Erhverv og Dansk Industri har påstanden lydt, at Socialdemokratiets initiativ skulle lukke tilbud, skabe afspecialisering og i sidste ende gå ud over de udsatte borgere, som det er fællesskabets hensigt at hjælpe.
Men det er en forhastet konklusion og en overdrevet frygt. Tværtimod vil initiativet sikre, at offentlige midler anvendes til det, der var intentionen, da de blev afsat: Som hjælp og støtte til socialt udsatte borgere i stedet for som profit i en virksomhed, der spekulerer i velfærdssamfundets svagheder.
Det er selvfølgelig helt forståeligt, at arbejdsgivernes organisationer kæmper for sine medlemmer, men jeg mener, at man overdriver de mulige negative konsekvenser groft.
Under socialtilsynet eksisterer der cirka 2000 tilbud. Af dem vil cirka 260 blive berørt af regeringens forslag. Forslaget, der skal afskaffe profit på velfærd inden for socialområdet, omhandler altså kun en lille del af de eksisterende tilbud.
Langt de fleste ikke-offentlige tilbud opererer allerede som nonprofitorganisationer. På den baggrund er det svært at følge argumentet om, at det skulle være umuligt at oprette eller overgå til selvejende institutioner, som der eksisterer mange af i forvejen.
Selvfølgelig vil en overgang fra en organisationsform til en anden betyde udfordringer for de berørte tilbud, men det er vigtigt at understrege, at regeringen ingen interesse har i, at gode, veldrevne private tilbud skal lukke. Vi er udelukkende interesserede i at sikre, at offentlige midler går til at løfte kvaliteten for de udsatte borgere.
Derfor vil vi sørge for at give de tilbud, som skal ændre organisationsform, den nødvendige tid og assistance til at omlægge deres virksomheder til selvejende institutioner eller andre nonprofitmodeller.
Fællesskabets penge
Når arbejdsgivernes organisationer og de borgerlige partier i oppositionen kalder forslaget for et forsøg på at forbyde private aktører, er det både en forhastet og overdreven konklusion. Det er alene et forbud mod at trække offentlige midler ud af virksomhederne som profit, penge som er afsat til at hjælpe udsatte mennesker, der desperat behøver samfundets hjælp.
Den model, vi foreslår, eksisterer og fungerer allerede på friskoleområdet, og vi ser ingen grund til, at det skulle være anderledes her. Det er ikke i orden, at der i 2019 blev trukket 28 millioner ud i profit fra 45 virksomheder. Det er 600.000 kroner i gennemsnit per virksomhed, der kunne have været brugt på at gøre hverdagen bedre for eksempelvis anbragte børn, der har oplevet omsorgssvigt.
Som socialdemokrat ønsker jeg, at velfærdskronerne går til den velfærd, som fællesskabet har betalt for. Så når en kommune køber en plads på et opholdssted, så handler det om, at pengene går til omsorg og uddannelse til de mennesker, der har krav på den, ikke til en udenlandsk pengetank, Audier i indkørslen eller sommerhuse i vandkanten.
>> LÆS OGSÅ: "Selvfølgelig kan man være medlem af Folketinget, selvom man er stærkt ordblind"