Under coronakrisen har den danske model været på overarbejde. Endda i en grad så Fagbevægelsens Hovedorganisation, arbejdsgiverne og regeringen inden for det sidste år har sat historisk rekord i indgåede trepartsaftaler. Alle aftalerne har understøttet vores virksomheder og lønmodtagere for at sikre arbejdspladser.

Mit blik bliver noget stift i forhold til at se det rimelige i, at en selvstændig kan få 23.000 kroner og en almindelig lønmodtager kan få 19.000 kroner.

Men i starten af februar gik politikerne på Christiansborg solo og blev enige om at hæve støtten til selvstændige med henholdsvis 7.000 kroner og 10.000 kroner. Ingen tvivl om at mange små erhvervsdrivende kæmper en gæv kamp i disse måneder, så det er godt, at man har fundet ekstra hjælp til dem.

Desværre stod lønmodtagernes navn ikke på Christiansborgs til og fra-kort. Det kunne ellers være ganske rimeligt for de titusinder af lønmodtagere, der uforskyldt har mistet arbejdet til corona. Siden midt 90’erne har dagpengene mistet 4.000 kroner i værdi – og lyder på maksimalt 19.000 kroner om måneden før skat, også selvom man i årevis troligt har betalt til sin a-kasse og aldrig før har bedt fællesskabet om hjælp.

Her skal der kigges dybt i glasset, hvis man skal få øje på andet end bunden.

Dagpengenes størrelse

Mit blik bliver i hvert fald noget stift i forhold til at se det rimelige i, at en selvstændig kan få 23.000 kroner og en almindelig lønmodtager kan få 19.000 kroner – og den selvstændige er jo ikke nødvendigvis medlem af nogen a-kasse.

Fagbevægelsens sammenligning mellem, hvad en lønmodtager og en selvstændig kan få udbetalt, har ASE’s direktør, Karsten Mølgaard Jensen, til Berlingske ikke overraskende kaldt for en "svinestreg". Men snarere end en svinestreg, synes vi, at der bør sættes en streg. For helt ærligt – begge parter har uforskyldt mistet deres indtægtsgrundlag til corona, og staten betaler endda kun 36 procent af dagpengeudgifterne!

Når det er sagt, så er vi i fagbevægelsen også ganske parate til at diskutere størrelsen på dagpengene – i sig selv.

Dagpenge og det dynamiske arbejdsmarked

Hvilket bringer mig tilbage til den danske model. For en præmis for den danske model er præcis størrelsen på dagpengene. Uden en ordentlig kompensationsgrad – intet dynamisk dansk arbejdsmarked. Så enkelt kan det siges.

En lav kompensationsgrad skaber utryghed for lønmodtagerne. Den tryghed skal jo så hives hjem på anden vis – og det kan for eksempel være via et opgør med de meget korte danske opsigelsesvarsler, som gør det utroligt enkelt for arbejdsgiverne at hyre og fyre i takt med tykkelsen på ordrebøgerne.

På den måde hænger tryghed og fleksibilitet sammen som uld på et får. Og når der er balance i de to ting, skaber det et dynamisk arbejdsmarked, som store dele af verden misunder os.

Så skal tilslutningen til dagpengene og fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked fastholdes både i dag og ud i fremtiden, ser jeg gerne fagbevægelsens navn på Christiansborgs næste til og fra-kort.