OK21 – et mindre ringe resultat
Blogs
OK21 – et mindre ringe resultat
Det bedste ved de overordnede overenskomstforlig er, at de sikrer en reallønsstigning. Resultatet er langtfra prangende, men nok det bedst opnåelige. Mest ærgerligt er, at forligene giver lønstigninger i procenter og ikke i kroner.
Vi vidste godt, at OK21 ville blive en speciel overenskomstsituation. Det økonomiske udgangspunkt har været vanskeligt, fordi coronasituationen presser lønnen på det private arbejdsmarked, som via reguleringsordningen påvirker lønnen på det offentlige.
Ved OK 2024 må de øvrige faglige organisationer vise den solidaritet, som FOA tidligere har vist, da vi var parat til at slås for, at lærerne fik en arbejdstidsaftale, og de statsansatte beholdt deres frokostpause.
Samtidig står personalet på mange offentlige arbejdspladser forrest i corona-kampen, mens andre arbejdspladser er helt eller delvist lukkede, og det påvirker selvfølgelig også forhandlingssituationen.
På den baggrund er det positivt, at OK21-forligenes lønstigninger er højere, end de forventede prisstigninger, så reallønnen stiger, ligesom det er fint, at der er afsat en særlig ligeløns- og lavtlønspulje. Der er desuden en rekrutteringspulje, som vil give social- og sundhedspersonalet et løft. Resultatet er ikke prangende, men det er svært at gøre dem bedre, når vi befinder os i en coronasituation.
Ærgrelse
Min ærgrelse over OK21 handler mest om, at OK21 giver lønstigninger i procenter og ikke kroner, ligesom det siden 80'erne er sket ved de offentlige overenskomstforlig. Der var blandt de faglige organisationer ikke tilstrækkelig opbakning, da FOA foreslog, at når vi i fællesskab havde presset en pose penge ud af arbejdsgiverne, så skulle den fordeles med samme krone-stigning til alle og ikke samme procentstigning til alle.
Procentstigningerne betyder, at forskellen mellem højt- og lavtlønnede hele tiden vokser, og når det er sket gennem over 30 år, så er situationen blevet uholdbar.
Lønstigninger i kroner ved OK 2024
Ved de næste overenskomstforhandlinger må de øvrige faglige organisationer vise den solidaritet, som FOA - og FOA’s medlemmer - tidligere har vist, da vi var parat til at slås for, at lærerne fik en arbejdstidsaftale, og de statsansatte beholdt deres frokostpause. Flere af FOA’s store lavtlønnede faggrupper står i en god forhandlingsposition, fordi der i de næste mange år vil være mangel på deres arbejdskraft, og det skal på den ene eller anden måde betyde, at de får en bedre lønudvikling.
I FOA Århus ønsker vi, at det sker på en solidarisk måde, hvor alle lavtlønnede offentligt ansatte får et løft. Og det sker bedst og enklest, hvis overenskomsterne i 2024 giver lønstigninger i kroner og ikke procenter.