Vi er de 99 procent. Sådan lød budskabet fra Occupy Wall Street bevægelsen efter finanskrisens udbrud med henvisning til deres modpol.

Den økonomiske polarisering er normen under den moderne kapitalisme. Perioden efter Anden Verdenskrig med mindre ulighed var derimod en undtagelse.

Modpolen er den ene procent af befolkningen, der har de højeste indkomster eller største formuer, og som bliver stadig rigere og tilegner sig en stadig større andel af samfundsindkomsten.

Hvad er drivkraften bag uligheden? Er det griske bankdirektører eller uduelige politikere med forkerte finanspolitiske tiltag? Eller er det noget grundlæggende ved kapitalismen?

Den franske økonom, Piketty, har stor succes med sin bog "Capital in 21st Century", hvori han blandt andet dokumenterer, at den øgede ulighed i indkomstfordelingen ikke er noget nyt fænomen. Tværtimod er den økonomiske polarisering normen under den moderne kapitalisme. Perioden efter Anden Verdenskrig og frem til krisen i halvfjerdserne med mindre ulighed var derimod en undtagelse set i et historisk forløb.

Kendetegn ved kapitalismen

Fredag sætter NETØK, Netværk for politisk økonomisk debat, fokus på "Øget Ulighed – hvorfor?" på et seminar i København. Dagsordenen giver indtryk af, at der bliver mere fokus på den øgede ulighed og den skadelige virkning, den har for de vestlige samfund, end der bliver sat fokus på selve kilden til den øgede ulighed.

Den øgede ulighed er sammen med den øgede koncentration af produktionen og de store mængder af overskudskapital kendetegnene ved tidens kapitalisme. Koncentrationen af produktionen og den oppustede finansielle sektor får desværre alt for lidt opmærksomhed i økonomiske kredse, selv om de to fænomener er den egentlige kilde til den øgede ulighed.

Koncentration af produktionen betyder, at den fri konkurrence bliver sat ud af kraft. Konkurrencens betydning for værdiansættelse af varer gennem udbud og efterspørgsel bliver undertrykt af virksomhedernes stræben efter maksimale profitter og kontrol af udbuddet.

70 procent af overskud retur

Tendensen er, at disse dominerende virksomheder øger deres profitter langt udover, hvad de har brug for af kapital i deres egen produktion. Overskuddet af kapital bliver dels brugt til nye opkøb, der øger koncentrationen yderligere, og bliver dels sendt direkte tilbage til kapitalmarkedet. Virksomhederne bag de 20 mest omsatte aktier på børsen i København sendte i 2013 mere end 70 procent af overskuddet tilbage til aktionærerne.

Opsparingen af kapital via profitter eller gennem pensionsopsparinger har øget mængden af kapital, der skal forrentes på markedsvilkår. Resultatet er på den ene side lave renter og på den anden side stigende priser på værdier som ejendom og aktier. En stadig større mængde kapital bliver placeret ud fra spekulationer i, hvilke værdier der stiger i pris, frem for i produktion der skaber værdi.

Samtidig med at Danmark og andre stater fylder mindre i de store virksomhedernes optik, bliver stadig mere af landenes økonomiske politik tilrettelagt efter virksomhedernes markedsbehov på bekostning af investeringer i klimahensyn og almindelige menneskers samfundsmæssige behov.