Regeringen og Nationalbanken puster til forsigtig optimisme, når det gælder dansk økonomis udvikling de kommende år.

"Der er tale om en forholdsvis behersket vækst, men den vil være tilstrækkelig til at sikre en vending på arbejdsmarkedet". Sådan konkluderede økonomiministeriet i december 2012. Den gang forventede regeringen at væksten i landets samlede produktion, BNP, ville blive på cirka 1,2 procent her i 2013.

Der er behov for en radikal anden måde at fordele de mange værdier, der skabes i samfundene.

I forbindelse med fremlæggelsen af den økonomiske redegørelse for december 2013 er forventningerne imidlertid kun, at væksten i produktionen i 2013 bliver 0,4 procent. Alligevel udtrykker regeringen og specielt den borgerlige presse store forventninger til, at nu er opsvinget på vej, selv om det glippede i år.

Den danske konkurrenceevne på lønnen er blevet forbedret, huspriserne er begyndt at stige, så husejerne igen tør bruge penge. "Sammen med Vækstplan DK … og investeringsvinduet styrker det de danske virksomheders mulighed for at omsætte et internationalt opsving til vækst og beskæftigelse i Danmark", lyder det optimistisk fra Margrethe Vestagers tropper i Økonomiministeriet.

Regeringen gør dog opmærksom på, at forudsætningerne selvfølgelig er, at væksten ikke bremses "af uro på finansmarkederne og uløste strukturproblemer i store økonomier".

Pres på arbejdsløse

Her fem år efter at finanskrisen brød ud, er den finansielle sektor stadig afhængig af store støtteopkøb fra USA's nationalbank. Den danske finanssektor er også stadig præget af store tab på udlån og mangel af kernekapital i forhold til de mange penge, der er lånt ud. "Danske Bank mangler 30 milliarder kroner", lød overskriften for nylig i Berlingske Business.

Den nuværende regering har fulgt VK-regeringens økonomiske politik op med øget pres på arbejdsløse for at tage lavtlønnet arbejde primært ved at forringe de sociale ydelser. Men det er den danske regering bare ikke alene om.

Virksomheder skal rustes til at klare konkurrencen og skabe arbejdspladser, når det globale opsving kommer, lyder recepten overalt.

De store virksomheder verden over øger deres overskud, selv om de har svært ved at øge omsætningen på grund af manglende efterspørgsel. Overskuddet øges derfor gennem nedskæringer af arbejdspladser og øget tempo hos dem, der bliver tilbage i virksomheden.

Mange af de store virksomheder henter så store profitter, at de ikke har brug for dem i deres produktion, og derfor sendes pengene tilbage i kredsløb i den finansielle sektor. I Danmark er Novo Nordisk i gang med at købe egne aktier for 14 milliarder kroner indenfor et år, og Coloplast har besluttet at sende én milliard kroner tilbage til aktionærerne, da selskabet ikke kan bruge pengene.

48 millioner arbejdsløse

Resultatet af de seneste fem års udvikling er en massiv arbejdsløshed i hele den vestlige økonomi. De industrielle landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, offentliggjorde i sidste uge arbejdsløshedstallene for organisationens medlemslande til at være knap 48 i millioner i oktober, svarende til cirka otte procent af arbejdsstyrken.

Samlet set er der kun sket et begrænset fald i arbejdsløsheden siden det store sammenbrud i den reale økonomi i 2009, men det dækker over fremgang i USA, mens euro-landene med deres sparepolitik har øget arbejdsløsheden markant siden 2009.

Selv under højkonjunkturen i 2008 havde OECD-landene imidlertid samlet cirka 35 millioner arbejdsløse svarende til 5,5 procent af arbejdsstyrken.

Regeringerne og de store virksomheder har gennem de seneste fem år marginaliseret stadig flere mennesker i forhold til produktionen og værdiskabelsen, for at øge konkurrenceevne og virksomhedernes evne til at maksimere profit.

Det har blot øget behovet for en radikal anden måde at fordele de mange værdier, der skabes i samfundene.