14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen klimaløsning med øget ulighed

Blogs

Carl-Aage Jensen
Civiløkonom og marxist
Uddannet murer, ingeniør og civiløkonom. Har gennem mere end 30 år været aktiv i den kommunistiske bevægelse, specielt i forhold til økonomi.
Blogindlæg af Carl-Aage Jensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 11. januar, 2019, 07:00:35

Ingen klimaløsning med øget ulighed

Det er ikke en løsning på klimaproblemet, at de rige får råd til dyre elbiler, mens de fattige skal betale tilpasningen gennem dårligere levevilkår.

"En verden i opbrud".

Sådan konkluderede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale omkring den internationale situation.

Regeringens egen politik sigter ikke på at skabe et bæredygtigt samfund.

Han fremhævede Danmark som et alternativ til den øgede ulighed i USA, følgerne af brexit i Storbritannien og De Gule Vestes oprør mod ringere levevilkår i Frankrig.

"Jeg er et barn af velfærdssamfundet... Jeg er vokset op i et Danmark med en stærk samhørighed. Et land uden store skel mellem rig og fattig".

Selv om Lars Løkke understregede, at det er vigtigt at se på både forsiden og bagsiden af medaljen, skete det netop ikke i forhold til den økonomiske udvikling i Danmark. Der så statsministeren kun det, han vil gå til valg på: "Det går jo godt i Danmark".

"På en generation er vort land forandret", konkluderede statsministeren derimod i forhold til indvandrerspørgsmålet, men det passer også glimrende i forhold til udviklingen af velfærdssamfundet, samhørigheden og den økonomiske ulighed.

Liberal økonomi

Netop den liberale økonomi, som statsministeren står for, og som bygger på EU's indre marked, har i løbet af de sidste 30 år ændret det danske samfund radikalt.

I løbet af de 30 år er uligheden øget. Det såkaldte måltal for ulighed, gini, som siger noget om, hvor stor en procentdel af indkomsterne der skal omfordeles for at skabe lighed i samfundet, er i Danmark steget fra 22 i 1987 til over 29 i 2017.

De ti procent højeste disponible indkomster har øget deres andel af den samlede indkomst med en tredjedel fra 18 procent i 1987 til 24 procent i dag, mens resten af befolkningens andel stagnerer eller går tilbage.

Der er således en økonomisk grund til, at de fattige samles i ældre almene boliger, mens de rige samles i kvarterer med dyrt nybyggeri.

Historien om, at i Danmark møder kassedamen direktøren til forældremøder, er mere en skrøne end dagens virkelighed. Ud over at de rige samles i dyre enklaver, sætter de også i stigende grad deres børn i private skoler, som fattige ikke har råd til.

Klima

Lars Løkke er blevet rost for at sætte fokus på klimapolitikken. Han fremhævede selv den internationale aftale om forbud mod de ozonnedbrydende gasser som vejen frem.

Problemet er imidlertid, at regeringens egen politik ikke sigter på at skabe et bæredygtigt samfund. Den er mere fokuseret på, hvordan dansk erhvervsliv kan rustes til at tjene penge på andre landes tilpasninger.

Men man kan ikke skabe et bæredygtigt og klimavenligt samfund på ryggen af en økonomisk sektor, der domineres af store koncerner, hvis hovedfokus er at maksimere profit.

Dråben, der fik De Gule Veste på gaden i Frankrig, var nye afgifter på blandt andet benzin, der er med til at forværre de fattiges økonomiske situation. Det understreger, at det ikke er en løsning på klimaproblemet, at de rige får råd til dyre elbiler, mens de fattige skal betale tilpasningen gennem dårligere levevilkår.