1. maj dagen er en gammel tradition, men den er mere end det. Den har gennem tiderne været brugt til at skyde mange initiativer i gang, som gennem kamp førte til forbedringer af arbejderklassens kår.

1. maj skal være en kampdag for en retfærdig fordeling af goderne.

1. maj er stadig den internationale arbejderbevægelse kampdag, som maner arbejderklassen til kamp for sine rettigheder.

Socialdemokratiet har i årtier fortalt befolkningen, at klassekampen var slut, men de har aldrig fortalt, hvem der vandt. Med den indstilling er der ingen grund til de store manifestationer. Det er en indstilling, som kommunisterne ikke er enig i. Vi har altid og vil altid markere dagen som en kampdag.

Hyggelig familiefest

Det kan Socialdemokratiet og andre ikke ignorere. Derfor har man nogle steder i landet gjort dagen til en hyggelig familiefest, som minder mest om en mellemting mellem Tivoli og Dyrehavsbakken. Disse hyggelige sammenkomster skal vise, ”at vi alle er i samme båd”.

I Folketinget har Socialdemokratiet længe været i samme båd som de borgerlige. Rollebesætningen er som altid under kapitalismen. De økonomiske og politiske magthavere er dem, der slikker solskin, og det er arbejderne, der skaber værdierne. Socialdemokraterne og fagtoppen er dem, der passer på, at der ikke bliver oprør.

Kommunisterne ønsker ikke 1. majdagen skal være en festdag a la Disneyland. Vi vil markere den, som det den er: En kampdag for en retfærdig fordeling af goderne, som arbejderklassen med deres indsat har skabt. En dag, hvor vi agiterer for fred og til kamp mod imperialismen.

Tilbageslaget for socialismen betyder ikke, at kommunisterne er ude af billedet. Målet er fortsat socialisme, der skal frigøre arbejderklassen fra udbytning og utryghed i en ufredelig verden. Det er det mål, som vi fastholder og fortsat vil kæmpe for.

Manifestation

Det er opgave for de revolutionære kræfter at gøre majdagen – og alle andre dage – til en manifestation. Vi har pligt til at interesser os for, hvad der sker her i landet og ude i verden og ikke lade os forvirre af de borgerlige medier.

Vel har arbejderbevægelsen i nogle årtier lidt tilbageslag og nederlag, men kraften og gejsten er som bølgerne, der rammer stranden. De ruller tilbage i havet og kommer igen. Havde det ikke været for kommunister og andre revolutionære i den nationale og internationale arbejderbevægelse, ville vi dag have ligget og skvulpet som små skvæt i andedammen.

Derfor skal kommunisterne skabe et samlet parti, der kan vække og genrejse arbejderklassen til det, den er, nemlig den revolutionære kraft, der vil lave samfundet om, afskaffe klasserne og rejse et socialistisk samfund for de mange befriet for udbytning og befriet for fascisme og krig.

God 1. maj.