At mange multinationale virksomheder har gennemført projekter, der undertrykker lokalbefolkningerne i de lande, hvor projekterne finder sted, er ikke noget nyt. Senest har Afrika Kontakt f.eks. kunnet afsløre, at transnationale virksomheder som Vale fra Brasilien krænker menneskerettigheder i deres minearbejde i Mozambique – med danske pensionspenge i ryggen.

Rapporten om sagen forklarer, hvordan lokalbefolkninger bliver tvangsforflyttet til ufrugtbar jord, og har mistet adgang til rent vand og transportmuligheder, hvilket begrænser deres muligheder for at købe fødevarer og andre fornødenheder.

Det brasilianske mineselskab Vale, er medlem af FN’s Global Compact på trods af gentagende krænkelser af menneskerettigheder.

Flere af disse transnationale virksomheder har mere magt og flere ressourcer end stater, og har derfor historisk set været meget vanskelige at holde til ansvar. Nu har FN’s Menneskerettighedsråd derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan regulere transnationale virksomheder for at undgå krænkelser af menneskerettigheder, i en såkaldt "Binding Treaty on Business and Human Rights".

I Afrika Kontakt samarbejder vi med flere ligesindede organisationer og bevægelser verden over i den internationale bevægelse Treaty Alliance for at fremme dette arbejde og for at sikre, at den internationale aftale netop bliver bindende. Alt for tit ser vi nemlig den slags velmenende initiativer ende uden reel lovgivningsmæssig magt bag sig.

Sådan har vi f.eks. set det med FN’s Global Compact, der er designet til at fremme ansvarlig virksomhedsopførsel, og hvor virksomheder skal leve op til en række standarder for at kunne være med. Til gengæld benyttes der ikke ekstern monitorering af virksomhedernes fremfærd, og der er heller ingen reelle muligheder for sanktioner. Blandt andre står det brasilianske mineselskab Vale, som medlem af FN’s Global Compact på trods af gentagende menneskerettighedskrænkelser. Derfor presser vi på for at den nye konvention bliver bindende, og ikke bare endnu en – lidt provokerende sagt – tom floskel.

Vi tog til Geneve under FN’s arbejdssession i oktober 2017, hvor vi bl.a. mødte menneskerettighedsadvokaten Pablo Fajardo fra Ecuador. Han har arbejdet i 24 år for at få Chevron draget til ansvar for omfattende forurening i Amazonas og for at fordrive bønder fra deres landsbyer. 500 mennesker i de berørte områder er døde af kræft. Men det har været umuligt at få Chevron dømt, da ingen national domstol har myndighed til at dømme den transnationale virksomhed.

Det er nødvendigt at få en international aftale, der kan drage transnationale virksomheder til ansvar. Det er ikke nok med frivillige forpligtelser, ”Naming and Shaming” og ”Corporate Social Responsibility”. Transnationale virksomheder vil altid sætte den økonomiske bundlinje og deres investorers interesser over mennesker og miljø, som de jo netop er sat i verden til. Og masser af virksomheder med blakket ry, som f.eks. Chevron, tjener stadig gigantiske summer på bekostning af miljø, klima og menneskerettigheder.

Nogle af de største modstandere mod FN-processen har været USA og EU. EU har ikke et samlet mandat til at deltage, men deltager gennem de enkelte medlemsstater. Danmark har ikke siddet med i en eneste session, og har stort set ikke forholdt sig til processen. Den manglende politiske opmærksomhed på og opbakning til denne proces, der i allerbedste fald kunne ende med en bindende aftale og en reel mulighed for at holde virksomheder til ansvar, er nedslående og dybt problematisk. Det er på tide, at også danske politikere tager kampen for at kunne holde virksomheder til ansvar seriøst.