Verdensøkonomien er i krise. Og det er de kapitalistiske kernelande med USA og EU-landene i spidsen, der i år bliver hårdest ramt på økonomien af coronakrisen med et fald i produktionen mellem 6 og 10 procent. Det vurderer Den Internationale Valutafond, IMF, i en ny rapport.

Meget tyder på, at Dan Jørgensen og regeringen ligger meget tæt på udspillet fra Dansk Industri med fokus på grøn konkurrenceevne. 

IMF forventer, at den samlede produktion i verden, BNP, vil falde i 2020 med 3 procent, men forventer samtidig, at produktionen allerede vil stige igen til næste år med hele 5,8 procent.

Der er selvfølgelig stor usikkerhed forbundet med en prognose for 2021, hvilket fremgår af, at IMF for blot tre måneder siden forudså, at væksten her i 2020 ville blive på plus 3 procent på verdensplan.

IMF's prognose afhænger især af, hvor længe det varer, inden det økonomiske liv bliver normaliseret, og derfor også af, hvilke skridt politikerne tager nu.

Hvis økonomien bliver normaliseret!

Tid til forandring

Der har været en lang række gode blogindlæg og analyser i Arbejderen henover påsken, der konkluderer, at tiden er til forandringer. Kapitalismen vakler, og specielt klimadagsordenen trænger sig stadig mere på med behov for en omlægning af økonomien.

Problemet er, at den politiske massebevægelse, der er nødvendig for enhver grundlæggende forandring, er svær at udvikle, så længe vi i praksis har et forsamlingsforbud på grund af hensynet til smittespredningen.

Flere og flere, også ind i borgerlige liberale kredse som mediet Mandag Morgen, MM, forudser, at vi ikke kan vende tilbage til den virkelighed, vi hidtil har kendt. Der er behov for en mere bæredygtig udvikling, argumenterer MM for.

Men det er netop den gamle økonomi baseret på markedskræfterne og konkurrenceevne, som mange politiske aktører kæmper for at genrejse i øjeblikket.

Hjælpepakker

Den første tid af coronakrisen har været præget af, at myndighederne har strøget om sig med store hjælpepakker for at forhindre et socialt og økonomisk kollaps. Det gælder både den danske regering, på EU-plan samt i USA.

Det gennemgående træk ved disse hjælpepakker er, at hovedparten af de svulmede milliardbeløb ydes som støtte i form af lån på gunstige vilkår. Økonomisk er det samme medicin, som de brugte i forlængelse af finanskrisen i 2008.

Staterne selv skal også låne penge til hjælpepakkerne og til genstarten af økonomien. Den danske stat låner pengene til krisepakkerne direkte på kapitalmarkederne. Indenfor euroområdet har centralbanken besluttet at bruge 750 milliarder euro i år på opkøb af statsobligationer for at holde renten nede på de forskellige landes statslån. I Storbritannien har centralbanken taget skridtet fuldt ud og har givet regeringen en stor kassekredit i banken.

I 2008 udsprang krisen af et sammenbrud i den finansielle sektor, der efterfølgende ramte produktionen med mangel på likviditet og finansieringsmuligheder. I dag er krisen udløst af en nedlukning af produktionen og store dele af efterspørgslen.

Gældsætning

Det, virksomhederne mangler for at vende tilbage til det normale, er ikke yderligere gældsætning, men indtægter fra salg af produkter. De har brug for forbrugere, der vil bruge penge, og det gælder især de små servicevirksomheder, der har en lav kapitalbuffer.

Den øgede gældsætning vil under de såkaldte normale økonomiske forhold føre til en yderligere koncentration af produktionen og til større kæder indenfor servicefagene.

En bæredygtig udvikling kan ikke bygges på en økonomi, hvor det grundlæggende drivmiddel er vækst og øget forbrug samt jagten på øgede profitter. En bæredygtig udvikling kræver derimod en omlægning af vores økonomi og forbrug, så vi undgår det øgede ressourceforbrug, men samtidig bevarer arbejdspladserne.

Grøn konkurrenceevne

Dansk Industri har givet et klart bud på, hvordan de mener, den gamle økonomi skal genstartes. De foreslår investeringer for 88 milliarder kroner med fokus på "klima, infrastruktur, udvikling, eksport og konkurrenceevne".

Regeringen har endnu ikke meldt en samlet plan ud for genåbningen af Danmark, men klimaminister Dan Jørgensen har på EU-plan været med til at starte "Alliancen for grøn genopretning", der består af 12 klimaministre, der har fået opbakning fra en række store koncerner. 

Dan Jørgensen udtaler til Information fredag: Koncernernes "opbakning understreger jo netop, at klimakampen og økonomisk genopretning ikke er modsætninger – og at virksomhederne godt ved, at fremtidens konkurrenceevne også handler om at være klimaansvarlig".

Med andre ord tyder meget på, at Dan Jørgensen og regeringen ligger meget tæt på udspillet fra Dansk Industri med fokus på grøn konkurrenceevne.