Kan det mon bedst betale sig at arbejde?
Blogs

Kan det mon bedst betale sig at arbejde?
Fra 2001 til 2006 kunne det bedre betale sig at spekulere i huse fremfor at gå på arbejde. Prisindekset for villaer i København steg med over 100 procent, mens timelønindekset blot steg med 25 procent.
I dag er der ifølge partiet Venstre 330.000 danskere, der ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde. Underforstået at de næsten vil få det samme på offentlig forsørgelse.
- Kæmpe respekt for dem alle, men lad os være ærlige: Det er da ikke rimeligt. Det er ikke holdbart. Det skal kunne betale sig at arbejde, udtalte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på partiets landsmøde i weekenden.
Kerneproblemet er ikke, at der mangler arbejdskraft selv til de lave lønninger. Kerneproblemet er, at der mangler efterspørgsel.
Går Venstre ind for at hæve lønnen? Det ville selvfølgelig være godt, hvis udtalelserne var udtryk for nye toner fra Venstre oven på den meget kritik af parties økonomiske politik i starten af nullerne.
Rangvid udvalget, der har undersøgt finanskrisen og dens årsager, retter en markant kritik af den tidligere VK-regerings økonomiske politik og konkluderer, at den har været en medvirkende årsag til, at den danske økonomi faldt så meget sammen efter finanskrisens udbrud i 2008.
VK-regeringen pumpede nemlig penge ud i det finansielle system på et tidspunkt, hvor huspriserne i forvejen steg voldsomt. Med andre ord understøttede VK-regeringen udviklingen af den spekulative boble.
Moderne kontanthjælpsloft
Alene fra det tidspunkt i 2001, hvor VK-regeringen kom til, og frem til 2006 steg prisindekset for villaer i København med over 100 procent, mens timelønindekset blot steg med 25 procent.
Så folk i arbejde fik virkelig et efterslæb i forhold til de arbejdsfrie indkomster på det finansielle marked under VK regeringen, og det har de stadig.
Hvis nogen troede, at Venstre ville komme Fona-arbejderne og andre til undsætning, kan de godt tro om. Fona-arbejderne har netop fået valget mellem lønnedgang eller fyresedlen.
Lars Løkke Rasmussen proklamerede på landsmødet, at Venstre vil fremlægge en jobreform, der som hovedelementer har et såkaldt moderne kontanthjælpsloft og skattelettelser på lave arbejdsindkomster. Med andre ord lægger Venstre op til, at det er de økonomisk svageste, der kommer til at betale for skattelettelserne til de dårligst lønnede.
Venstres plan går ikke ud på at mindske svælget mellem indkomster fra arbejde og arbejdsfrie indkomster. Tværtimod. Planen går derimod ud på at skabe så stor afstand til offentlig forsørgelse, at selv det at gå ned i løn, som Fona-arbejderne bliver presset til i øjeblikket, vil være langt bedre end det offentlige alternativ.
Men vil det skabe job til flere?
Mangel på efterspørgsel
Kerneproblemet i den nuværende situation er ikke, at der mangler arbejdskraft selv til de lave lønninger. Kerneproblemet er, at der mangler efterspørgsel af både arbejdskraft og specielt de produkter eller den service, som arbejdskraften kan producere.
Dem, der har pengene, får grundlæggende allerede dækket behovene, mens dem, der har udækkede behov, ikke har pengene. Med andre ord så er problemet, at der er for mange penge i de forkerte lommer.
Venstres plan bygger på den samme ide som Dansk Industri slår til lyd for. Nemlig at Danmark skal skabe arbejdspladser, der kan konkurrerer med de andre lande. Vi skal eksportere os ud af krisen.
Problemet med den strategi er, at Danmark i forvejen har et stort overskud på samhandlen med omverdenen, blandt andet fordi den indenlandske danske efterspørgsel er meget lav. Og det problem løser Venstre ikke ved at tage fra de økonomiske svageste, for at de lavest lønnede kan gå yderligere ned i løn.