2013 var et år, hvor den danske produktion stort set var uforandret i forhold til året før. Det viste, at Danmark har svært ved at slippe krisen på trods af et utal af prognoser, der har forudset opsvinget.

En af konsekvenserne af liberaliseringen i starten af firserne var, at politikerne mistede retten til at bruge seddelpressen til at dække statens underskud.

Situationen var den samme for det samlede Euro-område, der har så stor betydning for den danske eksport og dermed også for økonomien som helhed.

Det tydede mere på stagnation end på egentlig fremgang og den vækst, som den kapitalistiske økonomi er så afhængig af.

De første tre måneder af 2014 har vist tegn på, at der vil komme en svag stigning i den samlede produktion på godt en procent i 2014. Nationalbanken tror imidlertid på, at opsvinget vil udvikle sig, og noterer i sin seneste kvartalsrapport:

"Aktiviteten er i fremgang efter flere år med stilstand. Arbejdsmarkedet og boligmarkedet er styrket, og der er tegn på stigende privat forbrug. De danske prisstigninger er lave,..lønstigningerne er beherskede."

Økonomisk opbremsning 

Nationalbanken vurderer endda, at beskæftigelsen kunne øges med 50.000, uden det vil give øget pres på lønninger og priser. Også selv om der er visse områder, hvor der er mangel på folk med specielle kvaliteter.

Alligevel anbefaler Nationalbanken de danske politikere at foretage en økonomisk opbremsning af specielt den offentlige økonomi, ligesom banken opfordrer politikerne til at planlægge en tilbagerulning af de økonomiske lettelser, der er gennemført her i 2014.

Hvorfor det?

For det første tror Nationalbanken, at det spæde økonomiske opsving vil fortsætte. For det andet er der allerede nu visse tegn på, at der er en ny økonomisk boble under opsejling. Den er båret af de rekordlave renter, som blandt andet giver sig udtryk i markante stigninger på huspriser i de store danske byer og i voldsomme prisstigninger på aktier.

Nationalbanken sammenligner situationen i dag med 2005, som var et år med begyndende økonomisk vækst efter den mindre finansielle krise i starten af århundredet og inden den store finansielle krise brød ud i 2008.

Ny finansiel boble

Truslen om en ny finansiel boble er imidlertid ikke bare et dansk fænomen, men det er en tendens, der er lige så udbredt i USA og i hele Euroområdet. Den truende økonomiske boble med alt for høje priser på værdier i eurolandene virker nærmest grotesk, når den sammenholdes med den rekord høje arbejdsløshed og stigende fattigdom, der specielt præger de sydlige eurolande.

Denne udvikling med øget ulighed, stor arbejdsløshed og svag økonomisk vækst samtidig med nye spirende finansielle bobler ser ud til at være et kendetegn ved den liberale økonomiske politik, der har domineret de vestlige lande siden starten af firserne.

Det afspejler en økonomisk teori og politik i krise, en politik der ikke kan anvise vejen til stabil økonomisk udvikling.

En af konsekvenserne af liberaliseringen i starten af firserne var, at politikerne mistede retten til at bruge seddelpressen til at dække statens underskud. I stedet skulle finansieringen gå via det finansielle marked, hvor for eksempel USA's centralbank har støttet økonomien ved at opkøbe statsobligationer på det finansielle marked. Men den øgede mængde af kapital på det private marked har samtidig været med til at fremme den næste finansielle boble og dermed også skabt grobund for en ny finansiel krise.