Novo s administrerende direktør Lars Rebien har kastet sig ind i kampen for et ja til, at Danmark bliver underlagt den europæiske patentdomstol, som vi skal stemme om den 25. maj.

Det monopol, som Novo har på sine produkter, gør også selskabet i stand til at kræve ekstra høje priser. 

Lars Rebien udtaler til Berlingske Business, at ”et nej til patentreformen vil være en blodtud, der vil gøre andre store fremskridt som for eksempel en frihandelsaftale (med USA/ CAJ) meget svær”.

Novos topchef ser udspillet til EU's patentaftale som en nødvendighed for yderligere global harmonisering af patentregler og i forlængelse heraf også som en nødvendighed for, at USA og EU kan blive enige om den transatlantiske frihandelsaftale, der skal skabe et fælles indre marked på tværs af Atlanten.

Udtalelserne fra Lars Rebien sætter EU's patentaftale ind i en større sammenhæng, hvor den reelle dagsorden er mere magt til marked.

Monopolernes interesse

Det første udspil til den transatlantiske frihandels aftale viser, at det er de store monopolers interesser, der bliver varetaget på bekostning af både økonomiske og demokratiske samfundsmæssige hensyn.

For en virksomhed som Novo, der lever af resultatet af deres forskning, betyder patenter mere end for de fleste andre. Patentet giver i mange år fremover Novo monopol på egne produkter, og de møder kun konkurrence i form af, at andre medicinalvirksomheder har udviklet lignende eller bedre produkter indenfor samme medicinske område.

Det monopol, som Novo har på sine produkter, gør også selskabet i stand til at kræve ekstra høje priser. Sidste år tjente Novo cirka en krone for hver gang selskabet solgte medicin for tre kroner. Og så er omkostningerne til udviklingen af nye produkter også indregnet.

Det er de offentlige kasser og forsikringsselskaberne, der betaler regningen, men de skal ikke regne med, at Novo nedsætter prisen på deres medicin, selv om de forventer at spare millioner i kølvandet på den fælles patent domstol.

I forvejen tjener Novo nemlig flere penge, end selskabet kan bruge til ny forskning og opkøb. Novo er blandt de danske selskaber, der sender flest penge tilbage til finansmarkedet i form af udbytter og opkøb af egne aktier, fordi selskabet ikke kan bruge det store overskud selv. Af det rekordstore overskud i 2013 betalte Novo mere end 70 procent tilbage til finansmarkedet.

Samfundets interesse

Produktudviklingen indenfor medicin har en længere tidshorisont end indenfor andre brancher blandt andet på grund af de krav, der bliver stillet til dokumentation af produktets virkning.

Derfor er der generelt en lang større accept af, at medicinfirmaerne tjener godt på deres produkter. Det forventes nemlig, at pengene bliver brugt til forskning og videreudvikling af nye produkter. Novo er bare et eksempel på, at denne opfattelse ikke længere afspejler virkeligheden.

Hele debatten om patenter har fokuseret på, hvad der tjener de store selskaber. Der er brug for, at der bliver rejst en diskussion af, hvad der tjener samfundet. Og det er ikke i samfundets interesser, at staterne betaler Novos ekstra ordinære store udbetalinger til finansmarkedet.