Klokken er 22 på medicinsk afdeling, men der er stadig meget travlt.

Telefonen ringer og Louise, der er nyuddannet sygeplejersker, tager telefonen. Der kommer en patient, som er dårlig og skal indlægges til behandling.

Vi opfordrer til at finde de 400 millioner kroner på finansloven, det koster at oprette 200 sengepladser.

Louise lægger røret på og kigger træt og en smule opgivende på tavlen; der ligger allerede en patient inde på undersøgelsesstuen og en patient på gangen... " den lange stue”, som de i spøg kalder gangen. Hvor i alverden skal hun lægge denne patient?

Patienten, Marie Jensen, er 82 år og egentlig ved godt mod og helbred, men en lungebetændelse har gjort, at hun ikke har fået væske nok, og hun er skidt tilpas.

Hverdag på hospitalsgangen

Hun bliver lagt i en seng på gangen og bliver udstyret med et glas med en ske i, så hun kan klirre med glasset, når hun vil tilkalde personalet. Hun forstår ikke helt konceptet, og der går ikke længe, før hun bliver forvirret og urolig og kalder på personalet i stedet for. Lyset kan heller ikke slukkes før langt ud på natten, hun er træt og det er svært at finde ro.

Dette er hverdag mange steder på medicinske afdelinger - det er dybt ulykkeligt og uetisk.

Men langt mere bekymrende er det, at Marie Jensen også har VÆSENTLIG større risiko for at få en infektion, og i værste fald dø, når hun bliver indlagt på en afdeling med overbelægning og for lidt personale.

I mange år har man ignoreret medarbejdernes advarsler og nedlagt medicinske, akutte og psykiatriske sengepladser, vel vidende at der ikke er færre patienter, at de er blevet dårligere, og at de ofte ikke kommer hjem, som det er planlagt, fordi de er mere syge og ikke arter sig, som skemaerne siger.

En farlig stoledans

Det bekræfter en medieomtalt rapport, udgivet af blandt andet Flemming Madsen i ”Health affairs”.

I Dansk Sygeplejeråd har vi fuld forståelse for, at overbelægning kan blive en konsekvens af for eksempel en influenza-epidemi og opstå i en kortvarig periode.

Men systematisk overbelægning, hvor man gennem længere perioder arbejder med for få senge - og for lidt personale - til for mange patienter, er ikke tilfældigt. Politikerne kalder det ”effektiv hospitalsdrift".  Jeg kalder det at lege en useriøs og farlig ”stoledans” med patienter og borgeres liv og helbred.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det nødvendigt at etablere 200 ekstra sengepladser med tilhørende personale på landsplan for at imødegå den massive overbelægning på flere af landets sygehusafdelinger. Prisen er 400 millioner kroner årligt. Penge, som Sygeplejerådet nu opfordrer regeringen til at finde på den kommende finanslov.

Regionerne har de seneste fem år nedlagt hver 8. seng på sygehusene. Det svarer til 12,5 procent.