Både i fagbevægelsen og i det politiske landskab kan man af og til høre røster, der stiller spørgsmålstegn ved demokratiet. Når amerikanerne – med deres særlige valgsystem – kan vælge Republikaneren Donald Trump, må vælgerne være smådumme, eller Hillary Clinton har i hvert fald ikke fået forklaret sig godt nok. Sådan lød argumenterne også, da vælgerne i Storbritannien stemte for et farvel til EU. Herhjemme har vi fra tid til anden også hørt den type forklaringer, når vælgerne eller medlemmerne har stemt ”forkert.”

Kampen imod social dumping og for aftaler om integration af flygtninge er en kamp for vores medlemmers eksistensvilkår og imod de letkøbte løsninger og højrepopulismen.

Men vi skal respektere de demokratiske afgørelser, uanset om vi selv er enige eller ej. Samtidig skal vi naturligvis værne om den demokratiske debat. Utroværdige løfter eller trusler om, hvad der sker, hvis man stemmer det ene eller det andet, må vi være fælles om at afværge. Ligeledes strømmen af falske ”nyheder” og påstande, især på de sociale medier, der skal gøre vælgerne usikre på, hvad der er op og ned og rigtigt og forkert i en debat.

Utryg ved efterretninger

Jeg er særdeles utryg ved de amerikanske efterretningstjenesters melding om, at russerne under præsidentvalgkampen stod bag hacking af demokraternes it-systemer og efterfølgende lækager via WikiLeaks. Tidligere har der også været stærkt bekymrende meldinger om, at russerne yder markante bidrag til den populistiske højrefløj i Europa.

Ekstern indblanding i nationale demokratiske processer er naturligvis uacceptable og må bekæmpes. Både når russerne står bag, men også når det tidligere har været USA eller vesteuropæiske lande, der har tilskyndet til at tilsidesætte demokratiske afgørelser – eksempelvis i Chile 1973 og i Algeriet 1992.

Lyt til bekymringerne

Når vi i dag skal bekæmpe højrepopulistiske og islam-ekstremistiske bevægelser, gør vi det bedst, ved at gøre det, vi under alle omstændigheder bør gøre: Vi skal lytte til de bekymringer og den utryghed, som folk har og oplever, og som er oplagt fiskevand for de lette løsningers madding.

Udenlandsk arbejdskraft og flygtninge, der truer især de kortuddannedes beskæftigelse og løn- og arbejdsvilkår, bekymrer mange af 3Fs medlemmer.

Derfor er kampen imod social dumping og for arbejdsmarkedsbaserede aftaler om integration af flygtninge – som trepartsaftalen om IGU, der modsvarer EGU-ordningen – både en kamp for vores medlemmers eksistensvilkår og imod de letkøbte løsninger og højrepopulismen.

Den næres til gengæld af ligegyldighed over for de mest udsatte grupper i samfundet og af den populistiske modstand imod at søge ansvarlige løsninger og svar, uanset at de ikke altid vil være ideelle eller garanteret fejlfrie.