Den borgerlige regering er blevet presset til at trække sit forslag om tvungen højere pensionsalder. Det er en velfortjent sejr for de tusindvis af fagligt aktive, som har støttet underskriftsindsamlingen på www.fairpensionsalder.dk, der satte Danmarksrekord med over 217.000 underskrifter.

Et "gennemsnitligt" antal år på folkepension rammer vidt forskelligt i samfundets top og bund.

Det massive folkelige pres sikrede, at et stort flertal i Folketinget vendte tommelfingeren ned til den liberale treparti-regerings ønske om at tvinge alle til en højere efterløns- og pensionsalder.

Tak til de øvrige LO-forbund og de mange fagligt aktive. Vores fælles indsats sikrede os tid, som skal udnyttes til at skaffe vores medlemmer bedre arbejdsvilkår gennem mindre nedslidning og bedre efteruddannelse.

Dermed vil langt flere end i dag få en reel mulighed for at overveje, om de fortsat kan være på arbejdsmarkedet, når de nærmer sig efterløns- og pensionsalderen. I 3F har vi undersøgt, hvad der skal til ved at spørge vores medlemmer – de, der fortsat er i beskæftigelse, selv om de har ret til at gå på efterløn.

Der er tre grunde: De har haft et ordentligt arbejdsmiljø, de har løbende fået efteruddannelse, og deres indsats på arbejdspladsen værdsættes af deres kolleger og virksomhedens ledelse.

Derfor er det på disse tre områder, at arbejdsgiverne skal sætte ind, hvis de ønsker, at vores medlemmer bliver på arbejdsmarkedet i seniorårene.

Ny teknologi kan i nogle brancher afhjælpe nedslidning og risiko for arbejdsskader ved at reducere tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde og ved at håndtere skadelige, kemiske stoffer. Men det er afgørende, at man gør en ekstraordinær indsats for de kolleger, der har de hårdeste, mest belastende job – både i det offentlige og det private.

Selv om VLAK-regeringen har trukket sit forslag om tvungen senere tilbagetrækning, ved vi af bitter erfaring, at den type forslag dukker op igen, før eller siden. Endvidere ligger der i velfærdsforliget fra 2006 en aftale om løbende at forhøje pensionsalderen i takt med, at danskerne lever længere.

Voldsom social ulighed inden for sundhed og levealder betyder imidlertid, at det politiske udgangspunkt om et "gennemsnitligt" antal år på folkepension rammer vidt forskelligt i samfundets top og bund. Den fjerdedel af danskerne, som tjener mest, lever således cirka ti år længere, end den fjerdedel, som tjener mindst. Derfor er målet om 14,5 år på folkepension – i gennemsnit – det samme som mange flere år med folkepension for de bedst stillede.

Så det haster med en ambitiøs indsats for mere efteruddannelse, mindre nedslidning og et mere sikkert arbejdsmiljø for de kortest uddannede i Danmark.