Den største civilt anlagte retssag mod statsmagten - siden Grundloven af 1849 - skulle gennemføres over mere end 50 retsdage fra den 7. november i år til maj næste år. Men mammutsagen om tortur bliver saborteret.

Dette er en karikatur af retfærdig rettergang, og det er vores håb, at højere instanser vil ændre herpå.

Fuld offentlighed om den judicielle proces er et demokratisk grundprincip, som er værnet af Grundloven, der stiller krav om, at der skal være offentlighed og mundtlighed i retsplejen – som klar hovedregel. Af samme grund udsættes denne sag for alle tænkelige "drabsforsøg" fra det sagsøgte Forsvarsministeriums side ved Kammeradvokaten, der foreløbigt har modtaget mere end 12 millioner kroner for igennem seks år at kaste grus i maskineriet. Ministeriet har tabt i alle seks tilfælde, hvor juridiske forhindringer er forsøgt opstillet - senest i 2016 om forældelse.

Der er i sagen to helt centrale juridiske og bevismæssige kernepunkter:
For det første, når det var en dansk ledet militær operation (Green Desert), kan Forsvarsministeriet nu påstå, at det alligevel ikke var dansk ansvar, fordi irakiske styrker assisterede.
For det andet, kan Forsvarsministeriet underminere de retsmedicinske rapporter, der er tilblevet ved undersøgelser i Mellemøsten af de 23 sagsøgere fra 2011 til 2014?

7. nederlag

Det sidste punkt tabte Forsvarsministeriet tirsdag i sidste uge, hvor Retslægerådet, som er de danske domstoles lovfastsatte fagkyndige instans for lægespørgsmål, udtalte, at rapporterne er korrekt udarbejdede og troværdige. Derved har Forsvarsministeriet lidt sit 7. store nederlag, som er en boomerang for, at Kammeradvokaten tidligere i år fandt på at komme med indsigelser mod rapporterne.

Tilbage står nu Forsvarsministeriets påstand om, at man ikke havde ansvaret for Green Desert som det helt centrale juridiske omdrejningspunkt i sagen. Her har Kammeradvokaten – endnu en gang – forsøgt sig med nærmest beskidte metoder.

Forhaler afgørelse

Selvom vi fra sagsøger-siden efter megen besvær fik landsretten til i januar at bestemme, at militærets eget rapportmateriale (1600 dokumenter) skulle udleveres, forhalede Kammeradvokaten dette. Desværre har Østre Landsret medvirket på ubehagelig vis i den proces, således at fristerne efter retsplejeloven er blevet udsat og udsat helt frem til, at vi først får alle disse mange dokumenter den 24. oktober, altså kun ca. ti arbejdsdage forud for, at det hele skal begynde og uden mulighed for selv at fremlægge modsigende materiale. Dette er desværre med vilje for at forsøge at modvirke sagens opklaring og gøre det så vanskeligt som muligt for sagsøger-siden at føre vores beviser.

En karikatur  

Oven i dette, har Østre Landsret truffet en – efter vores opfattelse – ulovlig beslutning. På trods af fri proces, og et grundlæggende princip om at sagsøgerne kan overvære deres egen sag, får de kun mulighed for at være tilstede i fem dage. Kammeradvokaten har bebudet mere end 50 vidner, og fem dage er alt for kort tid til, at sagsøgerne kan høre, hvad der bliver sagt og få mulighed for at modsige Forsvarsministeriets vidner. Dette er en karikatur af retfærdig rettergang, og det er vores håb, at højere instanser vil ændre herpå.

Det sidste påhit er de personlige ubehageligheder, som jeg udsættes for. Her må jeg trøste mig med, at havde det været et land på andre breddegrader, var jeg - efter at have ført sagen så langt frem mod dens afklaring - formentlig blevet bortført eller det, der er værre. Jeg forbereder mig på andre metoder, selvom dette burde være utænkeligt i en demokratisk retsstat.