Det er hundrede år siden, første skridt mod ligeløn blev taget i Danmark. Hvorfor har vi ikke løst den ulighed endnu?

Politikerne besluttede, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag. 

Måske ved du det allerede: Mænd tjener i gennemsnit 13 procent mere i timen end kvinder i Danmark. Det giver ikke kun en dårligere løn, men også en lavere pension.

Første skridt mod at gøre noget ved problemet blev ellers taget allerede i 1919, hvor en ny lov for statens tjenestemænd blev indført. Loven indebar, at ansatte i samme stilling skulle have samme løn uanset køn (af de tjenestemandsansatte vel at mærke).

I 1976 vedtog Folketinget også ligelønsloven, som generelt skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men nu skriver vi 2019, og kvinder må stadig i snit nøjes med 87 kroner, når mænd får 100.

Den danske model

Lad os gøre det til noget, vi er fælles om at ændre.

Hvorfor kan fagforeningen ikke løse problemet?

Du har sikkert hørt om 'den danske model'. I Danmark er der ingen lovgivning om løn, arbejdstid, overtidsbetaling, pension og opsigelsesvarsel. Alt det afhænger af din overenskomst, som er en aftale mellem fagforeningerne (der repræsenterer dig som arbejdstager) og arbejdsgiverne.

Modellen er god, men den kan desværre ikke bruges til at løse problemet med uligeløn.

Problemet skyldes tjenestemandsreformen fra 1969. Her besluttede politikerne, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag. Begrundelsen var, at kvindernes indkomst skulle betragtes som en biindtægt – et supplement – mens manden var familiens hovedforsørger, der tjente den rigtige løn.

Brug for politisk handling

Den tankegang, kan vi forhåbentlig alle blive enige om, er håbløst forældet i dag. Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at skride ind og løse det problem, de selv har været med til at skabe.

Hvis vi i fagforeningerne kunne løse problemet, så havde vi gjort det for længst. Men de forskellige faggrupper forhandler kun løn inden for deres eget lille felt – for eksempel sygeplejersker for sig og håndværkere for sig. Vi kan ikke ændre på skævvridningen.

Lad os i fællesskab få politikerne til at handle på problemet, så vi ikke skal leve med uligheden hundrede år endnu.