Mordene i Paris i sidste uge er blevet fordømt fra alle sider. Det er godt og nødvendigt. Der var tale om et angreb på ytringsfriheden. I den forstand giver det mening at tale om et angreb på vores demokrati.

Der er ikke noget som helst forsvar for sådanne handlinger og de islamistiske fundamentalisters projekt er på alle måder afskyvækkende og vil kun føre til yderligere undertrykkelse af dem, der bliver underlagt det. Alligevel er det dumt, hvis vi nægter at forsøge at forstå, hvad der kan være baggrunden for, at ekstreme religiøse grupperinger kan tiltrække ganske mange sympatisører.

Svaret er næppe flere krige, flere penge til efterretnings-tjenester eller yderligere indgreb i de demokratiske rettigheder.

Historisk spiller kolonialisme, imperialisme og skabelsen af en række ”kunstige” stater en vigtig rolle.

Også nutidens krige og de metoder, der er taget i anvendelse i ”krigen mod terror”, har spillet en rolle. Den udbredte racisme og diskrimination medvirker også til at øge tilslutningen til ekstreme grupper. Også islams karakter af en lovreligion har betydning.

I den udstrækning de ekstreme islamister kan henvise til tekster, som giver dem ret, er det svært for mere moderate muslimer at fordømme disse udtalelser, hvilket gør opgøret med ekstremisterne mere besværligt.

Personer, der planlægger eller deltager i terror, skal selvfølgelig afsløres og straffes for deres forbrydelser. Svaret er dog næppe flere krige, flere penge til efterretningstjenesterne eller yderligere indgreb i de demokratiske rettigheder.

Krige og undertrykkelse har tilsyneladende snarere skabt flere end færre terrorister og lukning af moskeer og forsøg på at begrænse ytringsfriheden for ekstremisterne vil heller ikke løse nogen problemer. Selv de modbydelige synspunkter er vi bedre tjent med at kunne modgå i offentligheden end at forbyde dem. Det forsvinder de jo ikke af.

Politisk må vi støtte de kræfter, som konkret demonstrerer, at der findes et alternativ til religiøs ekstremisme i Mellemøsten. Derfor har Enhedslisten prioriteret støtte til kurdernes kamp mod Islamisk Stat meget højt.

Selvfølgelig er der også problemer i de kurdiske områder, men ved at give plads til religiøs mangfoldighed, lade kvinderne få en mere fremtrædende placering og ved at respektere menneskerettighederne, står kurderne alligevel for en anden og langt mere positiv udviklingsvej, end de fleste andre kræfter i denne region.

I vores del af verden skal vi fastholde en skarp kritik af det menneskesyn, der ligger bag de islamistiske fundamentalisters aktiviteter – samtidig med at vi insisterer på, at der skal være plads til alle i vores samfund. Her bliver kampen mod den øgede ulighed og for mulighed for arbejde og uddannelse til alle et vigtigt element.

Uanset at konflikterne fremstår som religiøse og kulturelle, spiller løsningen af sociale problemer og fjernelse af diskrimination en vigtig rolle.