Med den økonomiske krise som begrundelse er der gennemført væsentlige forringelser af den offentlige velfærd og service.

Ydelser er blevet sænket, nåleøjet ind til ydelserne er formindsket, og omsorg, pleje og pasning er forringet.

De offentligt ansatte har et særligt ansvar for at sige til og fra, hvis velfærden og servicen ikke er i orden.

Det er pisken, der har været i sving overfor de svageste for at gøre den offentlige sektor mindre og nedbringe de offentlige udgifter. Grundlæggende er det velfærdssamfundets fundament, der er under beskydning; nemlig den fælles ansvarlighed overfor de, der midlertidigt eller varigt har behov for de fælles velfærdsinstitutioner: Børnepasningen, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, ældreplejen og indsatsen for udsatte og svage.

Serviceniveau og kvalitet i velfærden hænger uløseligt sammen med de offentligt ansattes vilkår.

Velfærdsforringelser fører til ringere arbejdsvilkår, og ringere arbejdsvilkår fører til forringelser af velfærden.

Alene i kommunerne er der nedlagt 30.000 stillinger, siden krisen satte ind.

Og virkelighedens velfærd er desværre i dag, at der ikke er tid nok. At der ikke er hænder nok.

De offentligt ansatte har i mine øjne et særligt ansvar for at sige til og fra, hvis velfærden og servicen ikke er i orden. Både i dagligdagen, når ressourcerne ikke rækker til de fagligt rigtige løsninger for borgerne, og når samfundsudviklingen går i den gale retning.

Og både, når årsagen skal findes i den nærmeste ledelses beslutninger, i kommunalbestyrelsens eller regionsrådets vedtagelser og i Folketingets lovgivning og rammefastsættelse for den lokale velfærd og service.

Og vi er nået dertil nu, at de offentligt ansatte bør sige til og fra. Borgerne får ikke den kvalitet, vi kunne levere, og de ansatte løber med tungen ud af munden.

Vi oplever det på FOA's områder, men også de øvrige offentligt ansatte oplever det på deres områder.

Det kan vi som somfund – som velfærdssamfund – hverken være bekendt overfor de, der har mest behov for den offentlige sektor, eller overfor de velfærds- og serviceansatte, som knokler i hverdagen for at få for knappe ressourcer til at række længere.

Derfor har FOA foreslået de øvrige faglige organisationer at gå sammen om en markant manifestation for anstændig velfærd og anstændige vilkår for de offentligt ansatte på Christiansborg Slotsplads.

Der ulmer i forvejen blandt de offentligt ansatte. Utilfredsheden er stor, og frustrationerne over de manglende muligheder for at yde den gode indsats blomstrer. Det vil også komme til udtryk, når velfærdsalliance.dk holder demonstrationer mod omprioriteringsbidraget foran en lang række af landets rådhuse.

En landsdækkende manifestation fra de offentligt ansatte foran Folketinget kunne ligge i naturlig forlængelse af de lokale manifestationer.

Jeg håber, at det lykkes. Der er i den grad brug for det.