Inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, udtog vi i BJMF Ungdom nogle hovedkrav, som vi anså for at være de vigtigste for lærlingene i byggeriet, heriblandt kravet om en markant højere lærlingeløn og lærlinges ret til pension fra dag ét.

Vi må stadig kæmpe for, at vores forhandlere i byggeriet får banket et solidarisk forlig igennem til os, så vi sammen kan få løftet bunden.

Nu har vi så fået gennembrudsforliget fra industrien, og selvom der ikke endnu er noget forlig på vores område, byggeriet, så begynder vi allerede at kunne se, hvor det bærer hen ad.

Lønstigning spist af inflation

Hvis vi tager vores første og vigtigste krav, en markant højere lærlingeløn, er der ingen tvivl: Lærlingene skal endnu engang syltes og spises af med noget, der mest af alt bare er en inflationsregulering. Med de 1,7 procent per år, som industrien er blevet enige om at hæve satserne til lærlinge med, bliver der – efter inflationen er regnet fra – tale om en stigning i lærlingelønnen på under én procent. Det er fuldstændig til grin.

Allerede i dag er lærlinge en overskudsforretning for arbejdsgiverne. Selv med et meget konservativt skøn henter en lærling over 270.000 kroner hjem til mester i løbet af en læretid. Derudover har vi i evigheder hørt på, at vi i Danmark kommer til at mangle tusinder af faglærte i fremtiden, og at unge mennesker ikke gider at gå i lære. Men at dreje på den simple knap – at gøre det mere økonomisk attraktivt at gå i lære – ser vi ingen lyst til – hverken fra arbejdsgiverne eller i nogen nævneværdig grad fra vores egne forhandlere.

Pensionen halter stadig

Hvis vi kigger på det næste krav, retten til pension fra dag ét, ser det lidt bedre ud, selvom træerne langt fra vokser ind i himlen.

I det forlig, som industrien har tegnet, får lærlinge under 20 år faktisk ret til pension. Det er dog ikke fra dag ét, som jo ville være det eneste rimelige. Man har af uransagelige årsager nu bare rykket den magiske aldersgrænse for at få ret til pension ned til 18 år. Og ikke nok med at lærlinge under 18 år stadig skal snydes for pension, så skal de 18-19-årige gudhjælpemig også snydes for halvdelen af deres pension, da arbejdsgiverne kun skal indbetale 4 procent i pension og lærlingen selv 2 procent.

Hvad der er blevet af hærderkronede principper som lige løn for lige arbejde, undres man over.

Siden hvornår er en lærling lige pludselig fra den ene dag til den anden blevet 4 procent mere værd, bare fordi personen har fejret 20 års fødselsdag? Almindelig rimelighed er tydeligvis ikke noget, man opererer med blandt de danske arbejdsgivere.

En tynd kop te

Ud over de her to punkter ser forliget ud til at være en tynd kop te. Der ser ikke ud til at være nogen rigtig grimme tidsler, som vi så sidste gang med protokollatet om de 42 timer, men det er sgu et tyndt lag smør, der er smurt på. Der er intet i det forlig, som industrien har tegnet, der tilnærmelsesvis afspejler de enorme rigdomme, som vi arbejdere i Danmark skaber hver dag, vi går på arbejde.

Vi må stadig kæmpe for, at vores forhandlere i byggeriet får banket et solidarisk forlig igennem til os, så vi sammen kan få løftet bunden. Og hvis vores forhandlere ikke kan skaffe os det, så ved jeg, at vi i samlet flok kan vinde de resultater, som vi ikke fik ved forhandlingsbordet, i strejken.