Det er trist, at Amnesty har vedtaget at støtte en afkriminalisering af dem, der tjener penge på prostituerede. Jeg er enig med Amnesty i, at mennesker i prostitution ikke skal kriminaliseres, men så hører enigheden også op.

Jeg mener, at Amnestys resolution tilgodeser og beskytter alfonser, menneskehandlere og bordelejere frem for de mange, som tager skade af et liv i prostitution.

Prostitution skader. Det giver ar på både krop og sjæl og har store omkostninger for den enkelte.

Amnesty svigter med sin beslutning de prostituerede ved at ignorere de økonomiske og voldelige strukturer, der knytter sig til prostitution og som medfører, at flertallet af prostituerede udsættes for yderligere marginalisering, udnyttelse, vold og undertrykkelse.

Jeg tager derfor skrap afstand fra Amnestys beslutning. Jeg ved, hvilke kampe mennesker med prostitution kæmper i Danmark og også i Holland, Tyskland og Bangladesh – hvor det er helt legalt at købe og sælge sex.

Kvinder i prostitution oplever stadigvæk vold i de europæiske lande, hvor alle aspekter af prostitution er legalt og menneskehandel bliver ikke mindsket. I Bangladesh bliver kvinderne solgt til bordeller, endda før de bliver 18. De får væksthormon, der er beregnet til køer og har dødelige konsekvenser. Deres anmeldelser om vold og undertrykkelse bliver ikke taget alvorligt af politiet og retssystemet. De er stigmatiseret og udstødt for livstid. Deres børn er dømt til at vokse op i bordellerne uden uddannelse og en tryg barndom.

Hvor er Amnesty henne, når det gælder om at beskytte disse kvinders og børns rettigheder?

For mig handler det ikke om at moralisere og sætte spørgsmålstegn ved retten til at bestemme over egen krop. Jeg ved fra mit arbejde i LivaRehab, at prostitution skader. Det giver ar på både krop og sjæl og har store omkostninger for den enkelte.

Blandt de hyppigst forekommende følgevirkninger er depression, angst, søvnløshed, lavt selvværd, udbrændthed, misbrugsproblemer, social isolation og manglende tillid til omverdenen. Men også fysiske skader samt skader efter vold og voldtægt kan være følgevirkninger af et liv som prostitueret. Ofte er det umuligt for disse kvinder at være aktive på arbejdsmarkedet uden forudgående støtte.

Der er ikke tale om et frit valg, når det at sælge sin krop er den eneste mulighed, man har for at få råd til at sætte mad på bordet til sine børn og sig selv. Det er en sidste udvej for de fleste. 

Det er vigtigt at tage hånd om de mennesker, der får skader af at prostituere sig. Det gør vi ikke ved at støtte dem, der tjener penge på andres prostitution. Derved fritager man dem, der tjener penge på andres krop, for at stå til ansvar for de psykiske mén, den vold og de overgreb, som de påfører og udsætter mennesker i prostitution for.

Derfor ærgrer det mig meget, at de prostituerede svigtes – og det af en NGO, der ellers normalt forsvarer de udsattes rettigheder.