Som så ofte før ser sygehuse og sundhedspolitik ud til at blive et væsentligt tema i folketingsvalgkampen. Nu er det på tide, at vi i den forbindelse ser på den sociale slagside af den danske folkesundhed.

Problemet er, at denne gruppe sjældent kommer til lægen i tide. 

Mens den generelle befolknings levealder stiger og stadig flere skavanker kan behandles, ser tingene knapt så lyst ud for de socialt udsatte.

Socialt udsatte sundhedstilstand er stærkt bekymrende. Deres liv er en fjerdedel kortere end den generelle befolknings – 19 år for at være helt præcis, og det er et problem, som vi socialfaglige har bokset med i mange år, uden at det har givet meget genlyd i lovgivningen.

Det koster liv

Adskillige rapporter om udsattes sundhed – blandt andet Rådet For Socialt Udsattes årsrapport – viser, at mange socialt udsatte dør som konsekvens af lidelser, der kunne have været forebygget eller behandlet, hvis de blot var blevet taget hånd om i tide.

Men at problemet er, at denne gruppe sjældent kommer til lægen i tide. Og sjældent får tilstrækkelig behandling for alle deres sundhedsmæssige problemer

Rapporten viser desuden, at næsten halvdelen af socialt udsatte er stressede i dagligdagen, mens det samme er gældende for mindre end hver femte i resten af befolkningen. Næsten dobbelt så mange socialt udsatte har en langvarig sygdom, sammenlignet med resten af befolkningen.

De er i højere grad ensomme, kæmper oftere med misbrug, har flere psykiske diagnoser end den generelle befolkning, og for manges vedkommende er tandlægebesøgene sparet væk for lang tid siden.

Ser man på mit specialområde – skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb – står det særligt grelt til for de udsatte kvinder.

Denne gruppes risiko for at blive udsat for grov vold er ni gange højere end andre kvinders. Risikoen for at blive voldtaget er seks gange så høj, mens faren for ”andre seksuelle overgreb” er otte gange højere.

Og det er bare en reference til det antal sager, som er myndighederne bekendte. Vi ved at såvel mørketal som mistro har en massiv social slagside, så risikoen for ovenstående krænkelser er sandsynligvis endnu højere.

Her er tale om en befolkningsgruppe med en fundamental anderledes – og værre – sundhedstilstand end den øvrige befolkning, og det burde udløse et særligt fokus i debatten om forbedret sundhedstilstand i Danmark. Men det gør det ikke.

Ønsker sundhedspakke

Mens der – med rette – sættes fokus på kræftpakker og ventelister, kan vi, der arbejder for at forbedre tilstanden for social udsatte, lede forgæves i pakkerne efter handleplaner og valgløfter med fokus på de socialt udsattes sundhed.  

Jeg ønsker mig en sundhedspakke, der tør sætte fokus på det her problem. En, der prioriterer den opsøgende indsats, for eksempel gadesygeplejesker. Der tænker tværfagligt og tager højde for social og kønslig slagside. Der vil sikre bedre adgang til psykiatri, psykologbistand og tandlæger samt læger og sagsbehandlere, der er rustet fagligt såvel som ressourcemæssigt til at tage bedre hånd om borgernes sundhed.

Eller sagt med andre ord: Folkesundhed, der gælder hele folket.