27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Til salg for en krone

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
lør. 20. feb - 2021
lør. 07. nov - 2020
søn. 20. sep - 2020
man. 10. aug - 2020
lør. 30. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 24. juni, 2017, 12:28:48

Til salg for en krone

Vi skal have en demokratisk, kollektivt ejet finansiel sektor. Den kunne starte med Vestjysk Bank og udvikles med grundlag i ATP og andre pensionskasser.

Listen er lang over, hvad skiftende regeringer har privatiseret:

TDC, der gav kapitalfonde enorme profitter og skattefordele og internettets oprindelige basisstruktur, blev privat. Pensionsselskabet Statsanstalten skaber nu profit til aktionærerne i Dansk Bank i stedet for bedre pensioner. Størstedelen af Seruminstituttet, der var førende inden for mange områder og et alternativ til de private medicinalindustrier. Københavns lufthavn...

Vestjysk Bank kunne have meget mere betydning for lokalområdet end flytning af 100 administrative arbejdspladser til Jylland.

Mange privatiseringer har de ansvarlige fortrudt, for eksempel salget af TDC og lufthavnen. Og vi kender alle skandalen med DONG, der fortsætter med nye udsalg.

Alligevel kommer der flere privatiseringer. S-togene, der er en god forretning, skal i udbud, så private kan score kassen. Og regeringen vil sælge Vestjysk Bank, en af landets største 10 banker, for en krone per aktie, langt under børsværdien.

Vestjysk Bank blev statsejet (over 80 procent af aktierne) under finanskrisen. Banken har siden udviklet sig godt, men det vil de liberale ikke. Sælg.

Regeringen vil styrke yderområderne, og nu skal skattemedarbejdere igen piskes rundt. Samtidig ved vi, at det i udkanten er svært at få kredit til virksomheder eller huslån. Her kunne Vestjysk Bank spille en rolle som en afgørende aktør, der kunne have meget mere betydning for området end flytning af 100 administrative arbejdspladser til Jylland.

Salget af Vestjysk Bank er spild af en mulighed for at udvikle de tyndt befolkede områder. Og mere end det. Nutidens kriser starter typisk i den finansielle sektor. Derfor vil det være godt med et kollektivt alternativ, der ikke drives som Danske Bank og jagten på udbytte. Andelskasserne og andre kunne få styrke ved at samarbejde med en væsentlig statslig bank.

Og tænk hvis ikke staten havde solgt Giro-banken, der i sin tid stod for de fleste pengeoverførsler, og havde udviklet det i stedet for at overlade den funktion til de private banker og pengemaskinen Nets, der udfyldte den funktion, Giroen havde. Og hvorfor blev en af landets største pengetanke, Statsanstalten for livsforsikring, til en del af Danske Bank, der bare tænker i udbytte til ejerne i stedet for bedre pensioner? Meget kunne være anderledes uden de privatiseringer.

Vi arbejder for at statens aktier i Vestjysk Bank ikke sælges. Nogle vil spørge, om det vil nytte noget, der er langt til Lemvig. Men grundlaget er der. Pensionskasserne råder over en enorm fællesejejet kapital, som vi kan beslutte over. Bare ATP's formue på næste 800 milliarder kroner er et rigeligt kapitalgrundlag for en landsdækkende og billig finansvirksomhed – uden stigende gebyrer. Se bare på de lave omkostningerne ved at have en pension i ATP sammenlignet med i bankerne.

Vi skal have en demokratisk, kollektivt ejet finansiel sektor. Den kunne starte med Vestjysk Bank og udvikles med grundlag i ATP og andre pensionskasser.