I USA har der i den seneste tid været store demonstrationer mod politiets behandling af borgere af anden etnisk herkomst.

Demonstrationerne foregik også i Danmark. Således deltog mellem 15.- og 50.000 borgere i en "Black Lives Matter"-demonstration foran den amerikanske ambassade i København.

Når nu statistikkerne viser, at minoriteter er i større risiko for at blive stoppet af politiet, er det så ikke på tide, at politiets "sjette sans" bliver undersøgt nærmere?

Følgende har en række danskere med minoritetsbaggrund i medierne fortalt, at de føler sig dårligt behandlet af politiet, ligesom de føler, at de bliver stoppet af politiet hyppigere end etniske danskere. Dette er som sådan ikke noget nyt.

Allerede i 2014 afdækkede DR i dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt", at der er omkring 70 procent højere sandsynlighed for at blive sigtet for en forbrydelse, som man ikke har begået, hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrer.

Drøftelserne om, hvorvidt dette er et udtryk for systematisk racisme i politiet, er efterfølgende blusset op igen. Dette kom blandt andet til udtryk i en DR P1-debat mellem folketingsmedlem Sikandar Siddique og Politiforbundets formand Claus Oxfeldt den 2. juni 2020.

Under debatten afviste Claus Oxfeldt beskyldninger om, at der i dansk politi eksisterer problemer med systematisk racisme, og afviste også, at der skulle være grundlag for at indlede en undersøgelse med henblik på at undersøge politikorpset for racisme. Claus Oxfeldt begrundede blandt andet statistikkerne med, at politiet har en "sjette sans".

Efter opfordring fra DR-værten om at uddybe dette, oplyste Oxfeldt: "Det er noget af det, man lærer på Politiskolen: At holde øje med alt hvad der rører sig omkring i samfundet. Og nogle gange kan nogle kigge lidt mistænkeligt eller kigge væk, og det gør, at vi stopper vedkommende. Og det kan godt være, at man så stopper nogle flere af anden etnisk oprindelse, end man normalt ville gøre".

Oxfeldt synes først og fremmest at have glemt, at politiet naturligvis ikke kan stoppe en borger for at kigge mistænkeligt.

Desværre forekommer det jævnligt, at Landsforeningen Krim modtager henvendelser fra borgere – navnlig borgere med anden etnisk oprindelse end dansk – som oplyser at være blevet stoppet, visiteret eller udsat for ransagning af politiet med denne begrundelse.

Oxfeldts udtalelser synes at antyde, at dette er almindelig praksis blandt politipersonale. Ligeledes synes udtalelserne at antyde, at politiet efterforsker ud fra deres mavefornemmelse fremfor objektive kriterier. Efterforskning ud fra mavefornemmelse – eller "sjette sans", som Oxfeldt kalder det – er problematisk, idet det ikke er til at sige, hvilke kriterier der ligger bag denne mavefornemmelse. Der vil være en risiko for, at fordomme om, at eksempelvis minoriteter i almindelighed er mere kriminelle end øvrige borgere, påvirker politiets "sjette sans" – også kaldt "raceprofilering".

Når nu statistikkerne viser, at minoriteter er i større risiko for at blive stoppet af politiet, er det så ikke på tide, at politiets "sjette sans" bliver undersøgt nærmere?