Formålet med regeringens 2025-plan er, at bruttonationalproduktet, BNP, frem til 2025 skal stige med 330 milliarder kroner. Men det egentlige sigte er at finde et økonomisk råderum på 50,5 milliarder kroner til blandt andet skattelettelser.

Ganske vist har regeringen opgivet lettelse af topskatten. Men man vil nu fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvilket giver den største skattelettelse til de rigeste. Med andre ord en topskattelettelse ind ad bagdøren.

Regeringen vil nu fjerne loftet over beskæftigelses-fradraget, hvilket giver den største skattelettelse til de rigeste. Det er en topskattelettelse ad bagdøren.

Herudover er der store problemer med finansieringen af 2025-planen. Råderummet tilvejebringes grundlæggende set ved at begrænse den årlige gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug til 0,3 procent, som er lig med 11 milliarder kroner, fra 2017 til 2025.

Men skal væksten i det offentlige forbrug følge befolknings- og velstandsudviklingen, skal den ligge på 1,1 procent = 40 milliarder kroner til velfærden fra 2017 frem til 2025. Blot at opretholde velfærdens standard vil altså kræve langt størstedelen af 2025-planens råderum i 2025. Der er altså ikke råd til skattelettelserne.

Endvidere kan heller ikke finansieringen af det økonomiske råderum forventes realiseret. VLAK vil selv med nye reformer øge arbejdskraftudbuddet med +60.000 personer. Men reformerne er uhyre løst skitserede, og de mest slagkraftige virkemidler er pillet ud: Forhøjelse af pensionsalderen og topskattelettelser. Derfor vil arbejdskraftudbud og råderum som forventet.

Herudover skal råderummet finansieres gennem "gamle" arbejdsudbudsreformer, som skal øge arbejdskraftudbuddet med +120.000 personer i 2025. Men frem til 2025 vil pensionsalderen vokse med adskillige år. Derfor vil nogle lønmodtagere finde andre veje ud af arbejdsmarkedet, herunder gennem private pensionsordninger. Og nogle vil nedsætte arbejdstiden gennem skåne- og deltidsjobs. Så arbejdskraftstigningen vil næppe nå op på de +120.000 personer.

Hertil kommer, at stigende beskæftigelse forudsætter jobskabelse. Men regeringen vil føre stram økonomisk politik. Danmark skal således frem til 2025 være verdensmestre i privat jobskabelse.

Selvom der lige nu er opsving, er det er efter mange års lavvækst ikke sandsynligt med en så stor beskæftigelsesstigning gennem så mange år. Ikke mindst forudsætter mange flere jobs en stærk stigning i investeringerne, men de har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau og et skifte forekommer ikke sandsynligt.

Så heller ikke gamle reformer vil øge beskæftigelse og råderummet i det forudsatte omfang. Samlet er det sandsynligt, at der i 2025 hermed risikerer at mangle op til 20 af de 50,5 milliarder i det økonomiske råderum. Men heri ligger en yderligere trussel mod velfærden, hvis givne skattelettelser viser sig reelt at være ufinansierede eller underfinansierede, og der dermed må gennemføres yderligere velfærdsbesparelser for at undgå store statsunderskud.