Venstreregeringens boligskatteudspil er omfattende og komplekst, men hovedlinjerne er følgende:

1) Der udarbejdes til ikrafttræden i 2019 nye ajourførte ejendomsvurderinger.

Især de rigeste boligejere vil få en stor gevinst, da de højeste satser nedsættes, og progressions-grænserne øges.

2) For meget erlagt skat 2011-18 tilbagebetales. Stiger ejendomsvurderingerne, vil regeringen give alle nuværende boligejere en skatterabat, så de ikke skal betale en højere samlet ejendomsskat i 2021 end efter nugældende regler.

3) Boligskattestoppet afskaffes: Fremover fastlåses boligskatterne i princippet i procent af boligens værdi. Det gælder både ejendomsværdiskat og grundskyld. Men stigninger i grundskylden efter 2020 aflyses helt.

4) Fra 2021 nedsættes ejendomsskatterne. Den lave sats for ejendomsværdiskatten nedsættes fra én til 0,6 procent og den høje sats fra tre til én procent, samtidig med at progressionsgrænsen øges fra tre til seks millioner kroner. Den gennemsnitlige grundskyldspromille sænkes fra 26 til 16 promille. Og stiger boligerne mere end lønningerne, vil den overskydende del af skatten blive indefrosset.

Det må anerkendes, at udspillet på enkelte punkter opfylder et stærkt tiltrængt behov for reform af boligbeskatningen. For det første har ejendomsvurderingssystemet været meget kritiseret, og der er der derfor et stort behov for et nyt ejendoms-vurderingssystem, som forhåbentlig kan genskabe tilliden til boligbeskatningen. (Det er ikke endeligt udarbejdet endnu.)

Men for det andet og navnlig er det godt, hvis der endelig gøres op med boligskattestoppet. Med Foghs skattestop fra 2002 blev ejendomsværdiskatten fastlåst i kroner og øre, og dermed forsvandt ejendomsværdiskattens stabiliserende virkning på boligmarkedet. Resultatet blev boligboblen fra 2005-07. Det er derfor først og fremmest en stærkt tiltrængt nødvendighed, hvis boligskattestoppet afskaffes fra 2021, og beskatningen fremover følger udviklingen i boligpriserne.

MEN: Som sædvanlig benytter den borgerlige regering opfyldelsen af behovet for samfundsøkonomisk nødvendige reformer til at føre fordelingspolitik til fordel for egne vælgere, som er den økonomisk velstillede del af befolkningen.

Når regeringen foreslår at nedsætte skattesatserne, er der tale om en skattenedsættelse til boligejerne, det vil sige til den økonomisk bedrestillede del af befolkningen. Især de rigeste boligejere vil få en stor gevinst, da navnlig de højeste satser nedsættes, og progressionsgrænserne øges. De mere velstillede boligejere vil også høste en stor gevinst, når stigninger i grundskylden aflyses, som de efter gældende regler ellers havde udsigt til efter 2020.

Samtidig med at regeringens tydeligt fører fordelings- og skattepolitik til fordel for de økonomisk velstillede, så tages i regeringens 2025-plan midlerne hertil fra velfærden. Den borgerlige regering vælger således endnu en gang skattelettelser fremfor velfærd.