Kernepunktet i regeringens udspil til gymnasiereform er, hvorvidt der skal indføres strammere adgangskrav til gymnasiet.

Høje karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil især ramme de unge fra hjem med lavt uddannelsesniveau. 

I dag er adgangskravet, at man skal have bestået folkeskolens afgangsprøve samt være erklæret uddannelsesparat. Alle borgerlige partier er enige om, at der fremover skal være et krav til karakterne i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve – et karakterkrav der spænder fra 4 (Venstre og Konservative) over 6 (DF) til 7 (Liberal Alliance).

Heroverfor står Socialdemokraterne, Radikale og SF, der vil have 02 ligesom på erhvervsuddannelserne, og Enhedslisten, som er imod karakterkrav.

Dette krav vil få vidtrækkende konsekvenser: Et krav om 4 ville blandt studenterne i 2014 have udelukket omkring ni procent svarende til over 4.000 studenter, mens et krav om 7 ville udelukke op mod 46 procent svarende til op mod 21.000 studenter.

De borgerliges begrundelse er, at der er for mange i gymnasiet i dag og modsat for lille tilgang til erhvervsuddannelserne, og at der er for mange unge, som ikke bruger deres gymnasieuddannelse til at læse videre.

Disse begrundelser holder imidlertid ikke for en nærmere betragtning. Højere karakterkrav til gymnasiet sikrer ikke i sig selv, at flere tager en erhvervsuddannelse, blandt andet fordi problemet med den helt afgørende mangel på praktikpladser ikke er løst. I stedet risikerer de borgerlige partiers karakterkrav til gymnasiet at medføre, at færre unge overhovedet tager en ungdomsuddannelse.

Lige så tvivlsomt er det at tale om spild af uddannelsesressourcer, når nogle unge ikke læser videre. Undersøgelser fra Det økonomiske Råd viser, at disse unge klarer sig økonomisk godt på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, fordi de er i stand til at nyttiggøre kompetencerne fra gymnasiet til at udvikle jobspecifikke kompetencer hen ad vejen.

De borgerlige partiers dagsorden handler dermed om, at man vil tilbage til tidligere tiders elitære gymnasium.

Men konsekvenserne heraf kan blive dystre. Høje karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil især ramme de unge fra hjem med lavt uddannelsesniveau. Den sociale ulighed i adgangen til uddannelse, der allerede eksisterer i dag i de videregående uddannelser, vil dermed i højere grad blive flyttet ned i også gymnasiet, og det samlede uddannelsessystem vil blive endnu mere ulige.

Hertil kommer, at de borgerliges (højere) karakterkrav navnlig vil ramme unge med indvandrerbaggrund. Udover den i forvejen problematiske sociale slagside i de borgerliges karakterkrav kan der således komme en endnu stærkere etnisk slagside, som risikerer at svække integrationen af unge med indvandrerbaggrund.

Oveni kan – afhængig af karakterkravets højde – komme en øget regional ulighed, idet unge i Udkantsdanmark i højere grad kommer fra uddannelsessvage hjem. Derfor vil de gymnasielukninger, som uvægerligt vil følge af de borgerlige karakterkrav, navnlig ramme udkanten.