Formålet med "dagpengereformen" fra 2010 var angiveligt at øge beskæftigelsen. Regeringen, Arbejdsmarkedskommissionen og Det Økonomiske Råd skønnede, at beskæftigelsen "på sigt" vil stige med 11-15.000 fultidsbeskæftigede.

Dette skøn gælder ifølge den senere Dagpengekommission stadig i forbindelse med sidste års "dagpengeaftale", hvor der indførtes en mere fleksibel genoptjening, hvorved dagpengeperioden efter seks måneders "småjobs" forlænges med et tredje år. Aftalen forventes alene at modificere det forventede udfald af dagpengesystemet lidt.

Nok er beskæftigelsen vokset noget, men det sker på trods af fortsat vækstkrise og lavkonjunktur i dansk økonomi.

Afgørende er det imidlertid, at ovennævnte skøn for en beskæftigelsesstigning i første omgang alene handler om en forøgelse af arbejdskraftudbuddet, fordi de ledige på grund af stramningen af dagpengereglerne forventes at ville søge hurtigere og mere bredt. I mere dogmatiske udgaver af udbudsøkonomisk teori antages øget arbejdskraftudbud af sig selv og automatisk at blive omsat i øget beskæftigelse, men i mere realistiske versioner indrømmes det, at der skal en øget efterspørgsel efter arbejdskraft til, før et øget arbejdskraftudbud kan omsættes i øget beskæftigelse.

Hvordan er det så gået med at tilvejebringe en øget arbejdskraftefterspørgsel hidtil, og hvordan er udsigterne til, at dette lykkes fremover?

Beskæftigelsen har i de seneste halvandet til to år været stigende, kan man hertil fremføre. Problemet er imidlertid, at dansk økonomi under finanskrisen mistede 175.000 jobs og stadig mangler at genvinde op mod 100.000 heraf, før vi er tilbage på beskæftigelsesniveauet fra før krisen. Der er derfor fortsat langt til, at man kan begynde at tale om efterspørgsel efter de ekstra arbejdssøgende, som "dagpengereformen" og andre reformer yderligere sender ud i jobsøgningskøerne.

Hertil kommer et yderligere problem. Nok er beskæftigelsen vokset noget, men det sker på trods af en fortsat vækstkrise og lavkonjunktur i dansk økonomi, som især skyldes fortsat afmatning af den hjemlige efterspørgsel samt fortsatte vanskeligheder på Danmarks eksportmarkeder, især i EU, som stadig er ramt af lavkonjunktur. Dette er en situation, som ikke tegner til at ville ændre sig foreløbig. Og fortsætter Danmarks vækstproblemer, må det før eller senere sætte sig igennem også på beskæftigelsen i form af en forværring af arbejdsløshedstallene.

Derfor kan "dagpengereformen" og "dagpengeaftalen" heller ikke i en overskuelig fremtid forventes at øge beskæftigelsen simpelthen på grund af stadig utilstrækkelig arbejdskraftefterspørgsel til at beskæftige det øgede arbejdsudbud. Og så længe kun arbejdskraftudbuddet, men ikke beskæftigelsen øges, vil "dagpengereform" og "dagpengeaftale" derfor snarere bidrage til arbejdsløshed.