23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

DK2025: Der ER råd til både velfærd og grøn omstilling

Blogs

Henrik Herløv Lund
Økonom, cand.scient.adm.
Uddannet som økonom (cand.scient.adm.) fra Roskilde Universitet og har blandt andet undervist i økonomi ved Danmarks Forvaltningshøjskole. Var medlem af Den Alternative Velfærdskommission 2004-2009. Skriver også for Kritisk Debat, Modkraft.dk, Politiken og Information.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 10. oktober, 2020, 07:00:35

DK2025: Der ER råd til både velfærd og grøn omstilling

S-regeringens modstilling af velfærdsløft og grøn omstilling er forkert. Hvis der er politisk vilje, kan begge dele finansieres.

S-regeringen har med DK2025 fremskrevet det økonomiske råderum til 2025. Ifølge fremskrivningen vil der i 2025 være et råderum – eksklusiv reserver på to milliarder kroner til forsvar og erhvervsfremme – på 17,5 milliarder kroner.

I dag skal alle bidrage til den grønne omstilling, men selvsagt bør de bredeste skuldre løfte de tungeste byrder. Det kan de passende gøre, ved at disse skattelettelser rulles tilbage.

Et positivt element i DK2025 er, at regeringen må anerkendes for i planen at prioritere løft af velfærden. Frem til 2025 afsættes en ramme på 17,5 milliarder kroner hertil. Der afsættes nærmere bestemt 11 milliarder kroner til, at velfærden kan vokse i takt med befolkningsudviklingen. Herudover afsættes yderligere 6,5 milliarder kroner til et kvalitetsløft i velfærdsservice.

Så langt så godt. Men et kritisabelt element I DK2025 er til gengæld den lave prioritering af den grønne omstilling. Det er regeringens konklusion, at det begrænsede råderum sætter grænser for ressourcerne til klimatiltag, hvis der skal være råd til et velfærdsløft. Regeringen sætter derfor ikke en fast ramme af til den grønne omstilling, således som man gør til velfærden.

Statsministeren har godt nok meldt ud, at man ved siden af råderummet vil afsætte to milliarder kroner årligt til klimatiltag de næste fem år = akkumuleret i alt 10 milliarder kroner. Men der er ikke tale om en fast ramme, men om engangsbevillinger, blandt andet fra EU's coronahjælpepakke.

Hertil kommer, at det næppe vil være tilstrækkeligt. Det er nødvendigt allerede frem til 2025 at sætte gang i en ambitiøs og effektiv omstilling, hvis vi skal være sikre på at nå målet om 70 procents reduktion i 2030, og hvis det ikke skal blive alt for dyrt efter 2025.

Teknologifix

Regeringens satsning på et teknologifix tæt på 2030 er bare at udskyde problemerne og den nødvendige handling og indebærer en højst usikker og risikabel gambling på et teknologispring, som ingen ved om kommer og/eller vil være indenfor de økonomiske muligheder.

Derfor må Klimarådets mål om en 50 procents reduktion frem til 2025 ved hjælp af allerede kendte virkemidler gennemføres. Men det vil formentlig kræve investeringer på op til 18 milliarder kroner frem til 2025 (akkumuleret) og vel at mærke flerårige og varige investeringer. Regeringens 10 milliarder kroner i engangsbevillinger er således langtfra nok.

Men der kan skaffes yderligere midler til både en videre genopretning af velfærden og til en ambitiøs og effektiv grøn omstilling, hvis der er politisk vilje til det. S-regeringen afsværger i DK2025 generelt at øge skattetrykket. Men behovet for både at løfte velfærden og finansiere en ambitiøs og effektiv grøn omstilling nødvendiggør, at råderummet må udbygges gennem øgede (skatte)indtægter til statskassen.

Udsat skat

Der er to nærliggende kilder at udbygge råderummet gennem øgede indtægter for det offentlige.

For det første har det offentlige efterhånden store tilgodehavender i form af udsat skat på den store pensionsformue i Danmark. Den samlede pensionsformue udgør op mod 4.350 milliarder kroner, hvoraf udskudt skat udgør op mod 1.750 kroner. Det er statens penge, som imidlertid efter gældende regler ligger i og forvaltes af pensionsselskaberne, indtil pensionerne kommer til udbetaling. Men der er brug for disse penge nu og ikke om mange år, hvis vi vil gøre noget effektivt mod klimakrisen.

Og tilmed vokser den bundne skat år efter år med omkring 100 milliarder kroner, hvoraf de godt 40 milliarder kroner er udskudt skat. Dette mindsker det finansielle råderum mærkbart. Frem for at lade endnu flere penge gå i pensionsselskabernes kasser, kunne man starte med at indføre ens pensionsfradrag for alle. Det ville ikke ramme almindelige lønmodtagere, men øge skatteindtægterne fra de rigere.

Herudover ligger der naturligvis et eventuelt senere spørgsmål om fremrykning af skattebetalingen som helhed fra udbetalings- til indbetalingstidspunkt ved yderligere at begrænse den nuværende fradragsret for pensionsindbetalinger.

Skattelettelser

For det andet er der en anden nærliggende kilde til at udbygge de statslige indtægter og råderummet, så der er flere midler til genopretning af velfærden og til en ambitiøs grøn omstilling. Det handler om de mange milliarder i skattelettelser, som i kraft af en borgerlig økonomisk politik er givet siden årtusindskiftet, fortrinsvis til de rigeste.

Inklusiv indkomstskattelettelser, afgiftslettelser og lempelser i boligskat gennem skattestop er der tale om årligt op mod 50 milliarder i skattelettelser i varig virkning.

I dag skal alle bidrage til den grønne omstilling, men selvsagt bør de bredeste skuldre løfte de tungeste byrder. Det kan de passende gøre, ved at disse skattelettelser rulles tilbage, og man kan meget passende starte med at tilbageføre topskattelettelserne.