Op til valget til EU-parlamentet 25. maj oplever de store EU-bærende partier en sand vælgerflugt. I mange lande står EU-skeptiske partier til stor fremgang. Selv Tyskland synes at ville sende et sådant parti ind i parlamentet. Og i Danmark risikerer vi måske ligefrem, at Dansk Folkeparti bliver største danske parti i EU-parlamentet.

I hele EU er op mod 26 millioner stadig arbejdsløse, og hver fjerde ung er ledig.

Tilbagegangen for de EU-bærende partier skyldes vælgernes frustration over den hårdhændede krisepolitik i EU.

De borgerlige har i høj grad haft ansvaret for denne politik, derfor mærker de nu vælgernes reaktion. Men socialdemokraterne har i vid udstrækning bakket op om og har hurtigt droppet ethvert alternativ. Derfor vender vælgerne sig også væk herfra.

Høj pris

Fra EU-toppen forlyder det ellers, at EU er på vej ud af krisen. Og det må anerkendes, at det er lykkedes at få de offentlige underskud ned og væksten op. Men prisen har været høj:

Befolkningerne i EU kæmper med massiv ledighed og omfattende velfærdsforringelser. I hele EU er op mod 26 millioner stadig arbejdsløse, og hver fjerde ung er ledig. Samtidig har de fleste EU-lande oplevet stagnerende eller direkte faldende velfærd. Navnlig Sydeuropa har været hårdt ramt på begge områder.

Dette er ikke bare et resultat af finans- og gældskrisen, men i høj grad også en konsekvens af den økonomiske politik, som EU-toppen har gennemtvunget overfor krisen. Krav om voldsomme finansielle stramninger og velfærdsbesparelser i Sydeuropa og en monetaristisk sparepolitik med vægt på budgetoverskud i Nordeuropa har ikke fremmet en genopretning.

Den har tværtimod forlænget og uddybet krisen, sendt økonomierne i EU i lavvækst og kostet befolkningerne endnu mere i velstand og velfærd. Paradoksalt nok i modsætning til USA, hvor en mere keynesiansk økonomisk politik har sikret en højere økonomisk vækst og hurtigere reduktion i ledigheden.

Stem EU-kritisk

Den økonomiske politik i EU har altså kostet dyrt i beskæftigelse og velfærd, og det kan vare i årevis endnu. Alligevel har Tyskland og EU-toppen afvist at udskifte de arbejdsløshedsskabende nedskæringspolitikker med vækstfremmende politikker, der koncentrerer sig om investeringer i mennesker, teknologi og infrastruktur.

Og selvom krisen i Sydeuropa også handler om, at Nord udkonkurreret Syd, så har Tyskland og Nordeuropa afvist solidaritet med Syd for eksempel i form af en gensidig gældshæftelse gennem udstedelse af fælles euroobligationer.

Obligationerneville ellers sænke renterne for Sydeuropa og frigøre midler her til at stimulere økonomien, så de kriseramte lande kunne komme ud af den onde cirkel af besparelser, lavvækst og fortsat voksende gældsbyrde.

Der er således grund til at stemme EU-kritisk ved valget til EU-parlamentet. Men at huske, at en stemme på højrepopulistiske partier ikke er noget reelt alternativ, hvilket eksemplet med Dansk Folkeparti tydeligt har demonstreret i Danmark.