Det har ikke skortet på positive overskrifter fra finansminister Corydon i forbindelse med lanceringen af finanslovsforslaget for 2014. Finansloven understøtter ifølge regeringen væksten og beskæftigelsen, udvikler velfærden og sikrer rimelig social balance. Det offentlige forbrug får angiveligt lov til at vokse med 0,5 procent i 2014, de offentlige investeringer løftes med tre milliarder kroner og herigennem skulle den private beskæftigelse vokse med 15.000 personer i 2014.

Overskrifterne holder dog ikke for et nærmere eftersyn. Beskæftigelsesmæssigt savner finanslovsforslaget perspektiv. Regeringen har i forbindelse med finansloven nedjusteret prognosen for den økonomiske vækst i 2013 fra 0,5 procent til 0,2 procent. Dermed er udgangspunktet for beskæftigelsen i 2014 sat ned med 6000 personer. Så selv i bedste tilfælde stiger beskæftigelsen i 2014 netto kun 9000 personer.

Finanslovsforslaget for 2014 er endnu et eksempel på, at SRSF i det store og hele fører borgerlig økonomisk politik.

Hertil kommer, at det i 2014 langt fra er sandsynligt, at selv det angivne beskedne løft i det offentlige forbrug på +0,5 procent i 2014 bliver til virkelighed. De seneste år har kommunerne nemlig på grund af regeringens økonomiske sanktioner årligt sparet fem-seks milliarder koner mere end de skulle og det vurderes allerede nu, at det gentager sig i 2013 med mindst tre-fire milliarder i merbesparelser. Og da regeringen ikke har gjort mine til at bløde op på sanktionerne, vil merbesparelserne rimeligvis også gentage sig i 2014. Hermed kan den resterende beskæftigelsesfremgang i den private sektor i 2014 blive yderligere kraftigt decimeret af fortsatte offentlige stillingsnedlæggelser. Og en mulig økonomisk fremgang i den private sektor, vil endnu engang blive modarbejdet af regeringens stramme økonomiske politik for den offentlige sektor.

Heller ikke, hvad angår udviklingen af velfærden, har "den røde regerings" finanslovsforslag de store perspektiver. Regeringen har fremhævet, at der afsættes 1½ mia. kr ekstra til videregående uddannelser, at finanslovsforslaget rummer en reserve på en miliiarder til en reform af erhvervsuddannelser og at der er afsat 800 milliarder kroner til miljø, klima og naturindsats over de næste 4 år. Men regeringen giver med den ene hånd og tager igen med den anden. Samtidig med halvanden milliarder kroner mere til flere studerende skal de videregående uddannelsesinstitutioner spare to procent af driftsudgifterne i "effektivisering". Og samtidig med en milliard mere til erhvervsuddannelserne, skal selvsamme reform over fire år spare – en milliard. Men hvad så med miljøet da – tja, regeringen afsætter + 200 millioner kroner i 2014, men samtidig bortfalder i 2013 miljø og klimabevillinger for 432 millioner kroner det vil sige en nettoforringelse på - 232 milliarder kroner.

Al retorikken kan ikke skjule, at Corydons finanslovsforslag først og fremmest prioriterer hensynet til de offentlige finanser gennem stram økonomisk politik. Så stram en økonomiske politik, at regeringen end ikke vil benytte sig af EU's opblødning af reglerne for det såkaldte strukturelle underskud, hvor kommissionen vil give lande med lille gæld - som netop Danmark - kan bruge mere i 2014. 12 milliarder ville regeringen kunne bruge mere på velfærd og øget beskæftigelse, men den nægter at bløde op på sin overforsigtige, konservative økonomiske politik.

De foregående år har vi set SRSFsregeringen frafalde tidligere mål om løft i beskæftigelse og velfærd og i stedet videreføre den tidligere borgerlige VKsregerings "genopretningspolitik". Finanslovsforslaget for 2014 er endnu et eksempel på, at SRSF i det store og hele fører borgerlig økonomisk politik.