Med aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er den nye Venstre regering kommet videre i effektueringen af den nulvækstplan for de offentlige udgifter, som den fremlagde i regeringsgrundlaget, og som navnlig skal frigøre "råderum" til skattelettelser.

Planen betyder, at kommunerne frem til 2019 hvert år skal spare en procent om året = 2,4 milliarder kroner – i alt 10 milliarder kroner i såkaldt "omprioriteringsbidrag".

Nul realvækst vil i sig selv kræve store besparelser i kommunerne, fordi deres udgifter stiger helt af sig selv. 

I 2016 får kommunerne dog lov til at tilbageføre 1,9 milliarder kroner, mens der ikke står noget i aftalen om tilbageførsel til kommunerne i årene efter 2016. Besparelsen som følge af "omprioriteringsbidraget" vil altså være særligt mærkbar fra 2017 til 2019.

Alligevel tegner rammen også i 2016 til minusvækst. Ganske vist er ændringen i servicerammen fra 2015 til 2016 IKKE eksplicit opgjort i kommuneaftalen for 2016, men opgøres den på samme måde som ændringen fra 2014 til 2015 i forrige kommuneaftale, fås, at servicerammen for kommunerne for 2016 med den foreliggende aftale reduceres med godt to milliarder kroner fra 2015 til 2016 = godt en procent.

Det fremgår dog af aftalen, at der ydes et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ milliarder kroner. Men det står ikke klart, hvorvidt dette er indarbejdet i servicerammen eller er udover.

I sidstnævnte tilfælde vil der ikke være tale om en samlet besparelse på 2,1 milliarder kroner, men om en lille stigning på + 1,4 milliarder kroner svarende til + 0,6 procent stigning. Kommuneaftalen indebærer altså enten direkte minusvækst for kommunernes serviceudgifter i 2016, uanset at kommunerne i 2016 har fået tilbageført 1,9 milliarder kroner eller i bedste tilfælde en meget begrænset stigning i de kommende års udgifter.

Løkke og Venstre hævdede før valget, at nulvækst IKKE betød besparelser, men det er ikke rigtigt. Nul realvækst vil i sig selv kræve store besparelser i kommunerne, fordi deres udgifter stiger helt af sig selv. Det skyldes de store demografiske ændringer i disse år, hvor der bliver mange flere ældre pensionister. Det er derfor også ganske uforståeligt, at Kommunernes Landsforening, på trods af forud helt berettiget at have tordnet mod "omprioriteringsbidraget", overhovedet tiltrådte aftalen.

Hertil kommer, at kommunerne de seneste år IKKE fuldt ud har udnyttet kommuneaftalernes rammer, men på grund af regeringens økonomiske sanktioner har brugt mindre – det vil sige sparet yderligere i forhold til, hvad de kunne have brugt. Der er ingen grund til at forvente andet, end at disse merbesparelser vil blive gentaget i 2015, uanset hvor skrabet rammen i sig selv er.

Nulvæksten vil således koste velfærd. Det vil stensikkert være tilfældet fra 2017 og formentlig også være tilfældet i 2016. Det var derfor også mere end besynderligt, at de tidligere regeringspartier, S og R, samt DF hjalp venstremindretalsregeringen med at få flertal for aftalen i Folketingets finansudvalg på trods af egne tidligere valgløfter om, at man ville give velfærden et løft.