VLAK- regeringens udspil til boligskat tegner til at blive en gennemført asocial løsning.

For det første vil regeringen primært tilgodese ejerne af de dyreste boliger. I udspillet er den samlede skattelettelse øget til 32 milliarder kroner. Af det kun cirka ni milliarder kroner, som går til at betale for meget betalt skat tilbage, mens 15 milliarder kroner går til skatterabatter med mere til boligejere, hvis boliger er steget mere end de hidtidige vurderinger. Dette vil især komme ejerne af de dyre boliger i byerne og hovedstadsområdet, navnlig i Nordsjælland, til gode, hvor der har været de største værdistigninger.

Der er mange grunde til at sige nej til regeringens boligskatteudspil som helhed og ikke bare til VLAK's ekstraforslag om fastfrysning af grundskyld og flad ejendomsværdiskat. 

Herudover vil VLAK for i alt otte milliarder kroner fastfryse grundskylden frem til 2021 og indføre en flad ejendomsværdiskat, hvilket igen primært vil gå til de rige boligejere.

For det andet vil den nu fremlagte finansieringsmodel finansiere udspillet med primært velfærdsforringelser. I VLAK-regeringens finansieringsmodel skal en mindre del af udspillet betales med lavere rentefradrag, men hovedparten, mindst 20 milliarder kroner, skal komme fra det såkaldte finanspolitiske råderum.

Det er imidlertid ikke frie midler, men penge lagt ind til at lade det offentlige forbrug vokse, således at velfærden holder uændret standard i forhold til befolkningsvæksten og i forhold til den generelle velstandsudvikling. Der er i dag 37 milliarder kroner hertil. Reduceres dette med 20 milliarder kroner, mere end halveres den årlige realvækst i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse reduceres med 20-25.000 stillinger i forhold til det planlagte. Der vil hermed ikke engang være dækning for stigende offentlige udgifter på grund af befolkningsvæksten. Det er med andre ord opskriften på velfærdsforringelse.

Hertil kommer, at regeringen ovenikøbet vil have forligspartierne til at forpligte sig på at "fylde råderummet op igen" med reformer, det vil sige forpligte sig på yderligere velfærdsforringelser.

Et tredje asocialt element er, at denne boligskatteløsning vil være et massivt generationstyveri. Alene regeringens plan om vedvarende skatterabat til nuværende boligejere betyder, at boligkøbere efter 2021 kommer til at betale skattestigningerne efter de nye vurderinger. Og når så yderligere rentefradraget nedsættes frem til 2025, vil det igen ramme unge boligkøbere.

Hertil kommer, at nedsættelse af boligskatterne også vil skabe risiko for en ny boligboble frem til 2021. Samtidig vil afskaffelse af den høje sats i ejendomsværdiskatten og fastfrysning af grundskylden gøre det alt for fordelagtigt at investere i mursten fremfor i produktion. Der er således mange grunde til at sige nej til regeringens boligskatteudspil som helhed og ikke bare til VLAK's ekstraforslag om fastfrysning af grundskyld og flad ejendomsværdiskat.