VLAK-regeringen taler i aftalen om regionernes økonomi om "et løft" for servicen på1,0 milliarder kroner i nye midler til regionernes sundhedsområde.

VLAK-regeringen fortsætter linjen fra 2025-planen og fra de forrige års borgerlige regeringer med langsom nedsmeltning af den kommunalt og regionalt leverede velfærd. 

MEN: For det første skal regionerne samtidig med selv levere en besparelse på ½ milliard kroner i form af et såkaldt "teknologibidrag".  Og for det andet dækker det tilbageværende "løft" på nu kun ½ milliard kroner kun mellem halvdelen og en tredjedel af den forventede udgiftsstigning i 2019 på op mod 1½ milliard kroner grundet den demografiske udvikling med flere ældre samt grundet stigende udgifter til medicin. Og for det tredje presses regionerne – ligesom kommunerne – af regeringens økonomiske sanktionssystem, som også i 2019 må forventes at tvinge regionerne til merbesparelser på op til ½ milliard kroner i forhold til den aftalte ramme.

Sammenlagt påligner VLAK-regeringen med regionsaftalen for 2019 reelt regionernes sygehusvæsen samlede besparelser på netto mellem én og 1½ milliard kroner – i stedet for det erklærede løft på én milliard kroner.

OG: Det store "stunt" i regionernes økonomiaftale for 2019 er afskaffelsen af det årlige to-procents krav om øget produktivitet. MEN: Nye produktivitetskrav i forklædning indføres.

Dels indføres et "teknologibidrag", der kræver årlige effektiviseringer på ½ milliard kroner. Og dels erstattes den nedlagte aktivitetspulje på årlig 1,4 milliard kroner med en ny pulje til "nærhedsfinansiering", hvor regionerne årligt kan tabe op til -1,5 milliarder kroner.

Aftalen tyder derfor på, at sygehusvæsen og medarbejdere igen i 2019 presses til at arbejde hurtigere og dermed til en lavere kvalitet og service i sundhedsplejen gennem fortsatte krav om årlige produktivitetsforbedringer og igennem utilstrækkelige bevillinger i forhold til opgavemængden.

Tilmed er der siden 2003 i de mange år med to procents produktivitetskravet sket omfattende besparelser i sygehussektoren. Årligt har to procents produktivitetskravet betydet, at sygehusene uden ekstra ressourcer har skullet øge aktiviteten svarende til over 1.300 millioner kroner om året.

Sammenlagt svarer produktivitetsforsøgelsen fra 2003 til 2016 således til en besparelse på op mod 20 milliarder kroner, hvilket har betydet en kraftig nedskæring af normeringen og en opskruning af arbejdstempoet. Men der sker i økonomiaftalen for 2019 INGEN genopretning heraf heller.

Økonomiaftalen for 2019 med regionerne handler således ikke om løft, men om fortsatte besparelser, om fortsat forringelse af velfærden på sundhedsområdet og om fortsat forringelse af arbejdsforhold og behandlingskvalitet overfor patienterne.

VLAK-regeringen fortsætter linjen fra 2025 planen og fra de forrige års borgerlige regeringer med langsom nedsmeltning af den kommunalt og regionalt leverede velfærd – som bekendt navnlig for at skabe råderum til skattelettelser især til de bedre stillede.