Der er stærkt behov for, at forhandlingerne om finansloven for 2015 giver markante forbedringer med hensyn til vækst- og velfærdsinitiativer og lempelse af dagpengereformen.

På trods af det begrænsede løft i de offentlige udgifter har regeringen i finanslovsforslaget store forhåbninger om øget vækst og beskæftigelse. 

SR's finanslovsforslag rummer nogle få velfærdsforbedringer, især på sundhedsområdet, men omfanget heraf er i 2015 meget begrænset. Mens øgede uddannelsesudgifter mere er udtryk for status quo, da de primært er en funktion af flere studerende. 

På trods af det begrænsede løft i de offentlige udgifter har regeringen i finanslovsforslaget store forhåbninger om øget vækst og beskæftigelse.  Men denne vækst og jobskabelse skal komme fra faktorer uafhængige af regeringen, især udefra gennem øget eksport, hvilket imidlertid forudsætter et økonomisk opsving i EU, som der ingen udsigt er til. Tværtimod er væksten stærkt på vej ned hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere: Tyskland og Sverige.

Lankonjunktur

Dansk økonomi tegner hermed til at forblive i den lavkonjunktur, som nu har hersket i hele regeringens levetid. Et forsigtigt skøn for væksten i 2014 lyder på mellem 0,2 - 0,4 procent og heller ikke i 2015 kan ventes en nævneværdigt høj vækst. Hermed er der heller ikke udsigt til, at regeringens erklærede forhåbning om et mærkbart fald i arbejdsløsheden går i opfyldelse. Det er derfor en stor mangel, at regeringens finanspolitik ikke selv bidrager nævneværdigt til øget vækst og beskæftigelse. Finanslovsforslaget er tværtimod grundlæggende udtryk for en fortsættelse af den borgerlige økonomiske politik og sparekurs, som regeringen hele tiden har ført.

En anden stor mangel ved finanslovsforslaget gælder tidens anden store udfordring: Det massive udfald af dagpengesystemet, som nu vurderes på vej mod 60.000 ved årsskiftet 2015/2016. Selvom ikke alle er havnet helt uden forsørgelse, er ganske mange kommet på stærkt nedsat indkomst i form af uddannelsesydelse, uddannelseshjælp eller arbejdsmarkedsydelse, mens 15 – 20 procent står helt uden ydelse.

Dagpengereform er slået fejl

Dagpengereformen er grundlæggende slået fejl. Dens angivelige hovedformål var at øge beskæftigelsen, men en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at det har reformen ikke givet i nævneværdigt omfang.

Derfor bør de halvanden milliard kroner, som regeringen har 'afsat' til velfærdsforbedringer, bruges til halvering af genoptjeningskravet, der ved reformen blev fordoblet til 52 uger. Det kan skønnes at koste 0,5 milliarder kroner.  Endvidere ville det være relevant med en forlængelse af dagpengeperioden, der per halve års forlængelse vil koste cirka én til halvanden milliard kroner.

Med de Radikales dumstædige holden fast i en fejlslagen økonomisk politik og en fejlslagen dagpengereform må man imidlertid - desværre - igen frygte for et skrabet finanslovsforlig til borgerlig side. Det vil ikke alene være til skade for dansk økonomi og for dagpengemodtagerne. Det vil også betyde, at regeringen endegyldigt underskriver sin egen dødsdom, når den om 10 måneder skal møde vælgerne.